opener

Ph.d. om dramatiseret museumsformidling - resumé

Sammen med Aarhus Universitet og Kulturstyrelsen står Den Gamle By bag en Ph.d. om dramatiseret historieformidling. Afhandlingens titel er: Dramatiseret museumsformidling - en undersøgelse af deltagelsesaspektet i museumsformidling på frilandsmuseer og historiske centre, og den er skrevet af Ingrid Vatne. Et centralt element i afhandlingen er, hvordan Den Gamle Bys gæster tager imod museets levendegørelse. En af hovekonklusionerne er, at levendegørelse kan være med til, at hændelser og forhold fra den historiske fortid bliver vedkommende for nutidens mennesker.

Ph.d. afhandling Ingrid Vatne: Dramatiseret museumsformidling – en undersøgelse af deltagelsesaspektet i museumsformidling på frilandsmuseer og historiske centre. Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, 2013.

I Eilschous boliger oplever Den Gamle Bys gæster præsteenken og jomfruen, der lever som i 1864.

Baggrund og omfang

Undersøgelsen er et resultat af Kulturstyrelsens satsning på forskning i formidling, og den bidrager hertil med et særligt fokus på deltagelsesaspektet i museumsformidling på frilandsmuseer og historiske centre.

I undersøgelsen stilles spørgsmålene om, hvordan deltagelse skal forstås i forhold til museumsformidling og hvilken betydning deltagelsen har.

Begrebet dramatiseret museumsformidling anvendes som et spørgsmål om, hvordan mening skabes gennem deltagelse i formidlingssituationer.

Undersøgelsen bygger på et samarbejde mellem Den Gamle By i Aarhus og Aarhus Universitet, og den indleveres med henblik på bedømmelse af ph.d. graden ved Aarhus Universitet.

Den omfatter empiriske undersøgelser på flere frilandsmuseer og historiske centre i Vesteuropa og Australien. Den Gamle By er undersøgelsens hovedcase. Som bilag til afhandlingen ligger empiridelen, der består af beskrivelser af empiri, som er grundlaget for undersøgelsen, samt transskriptioner af forskningsinterviews. 

Afhandlingens opbygning

Afhandlingen er bygget op af tre dele. 

 

  • Del 1 udgør undersøgelsens grundlag og omfatter problemstilling, forskningsoversigt og undersøgelsens videnskabsteoretiske ståsted.

  • Del 2 udfolder undersøgelsens metode og omfatter metodeteoretisk diskussion og overvejelser vedrørende empirisk undersøgelse og datamateriale.

  • Del 3 udgør undersøgelsens analysedel. Den dramatiserede rundvisning Lys i Mørket analyseres på en måde, som illustrerer undersøgelsens teoretiske fundament. Konklusioner af analysen danner udgangspunkt for den videre analysestrategi. Analysestrategien udfoldes gennem kapitlerne 13 – 18. Formidling i Den Gamle By analyseres på baggrund af analysestrategiens udfoldelse af og konkluderende pointer om deltagelsens betydning.

 

 

Afhandlingens teori 

Som teoretisk grundlag i undersøgelsen ligger udsigelsesteorien, som vægter betydningsbegrebet ud fra en semantisk forståelsesmodel. Gennem udsigelsesteorien vægtes formidlingssituationen, som grundlaget for betydningsdannelsen. 

Formidlingssituationen består af kommunikation på flere niveauer, og undersøgelsen vægter en formidlingssituations dramatiske virkemidler og virkemidlernes effekt på de besøgende.

Undersøgelsens tilgang til formidlingssituationen, som undersøgelsesgenstand, adskiller sig således fra forskning, som vægter historiefagligheden, idet undersøgelsens fokus er på virkemidlernes effekt på publikum i formidlingssituationen.

Teoriens særlige bidrag til forskning i formidling er den vægt, teorien lægger på den sanselige kommunikation og den måde, hvorpå teorien åbner op for en forståelse af, at et budskab kan kommunikeres gennem sammensætningen af udtryk.

En formidlingssituations betydning forstås således ikke alene på baggrund af den enkelte formidlingssituation som et udtrykt budskab. Sammensætningen af flere formidlingssituationer kan skabe en særlig betydning. 

Afhandlingens metode 

Undersøgelsen bygger på empirisk indsamling gennem autoetnografisk metode og forskningsinterviews.

Omfattende empiri ligger til grund for analyserne, og grundlaget er transskriberet og vedlagt i eget bilagskompendium. Den autoetnografiske metode er anvendt på to måder.

I Den Gamle By fokuserer jeg på deltagerobservation på institutionsniveau og på publikumsniveau. Materialet herfra har derfor en anden karakter end materialet, som konstrueres på baggrund af empiriske undersøgelser ved øvrige frilandsmuseer og historiske centre.

Ved undersøgelser fra frilandsmuseer og historiske centre i Vesteuropa og i Australien udgør min egen erfaring undersøgelsens genstand.

Forskningsinterviews indgår i undersøgelsen og er relateret til den dramatiserede rundvisning Lys i Mørket. Gennem denne del af undersøgelsen fremgår særlige fokus, som får betydning som en kvalificering, når det gælder om at kunne forklare egne erfaringer, foretaget gennem autoetnografisk metode.

Metodisk set spiller autoetnografi og forskningsinterviews som metodiske tilgange udfyldende roller i undersøgelsesgenstanden. 

Afhandlingens analysestrategi 

I analysen af Lys i Mørket følger jeg udsigelsesteorien som analytisk begrebsapparat, hvorpå analysen foretages.

Analysen fremhæver særlige pointer, som bidrager til at etablere en undersøgelsesstrategi. Analysestrategien er bygget op af iagttagelsesbærende begreber, som har til hensigt at udfolde et begrebsapparat, der kan anvendes på museumsformidling, hvor deltagelsen spiller en betydningsmæssig rolle.

Udover de konkluderende pointer i Lys i Mørket, bygger begrebsapparatet på opfattelsen af, at museumsterminologien ikke har begreber, som er anvendelige, når handling og adfærd er centrale elementer i et formidlingsbudskab.

De fire iagttagelsesbærende begreber deltagelse, autenticitet, formidling og kommunikation vinkler deltagelsesaspektet på forskellige måder, hvorpå hensigten er at fremhæve, hvordan deltagelse skal forstås, og hvordan deltagelse har betydning for deltagerne.

Foto fra Den Gamle Bys rundvisning Lys i mørket.

Begrebet læring vinkler deltagelsesaspektet ud fra et deltagelsesformål, og kapitlet fremhæver, hvordan dramatiske virkemidler kan øge læringsværdien i et museumsbesøg.

Det enkelte iagttagelsesbærende analysebegreb danner ramme for caseanalyser, hvor formålet er knyttet til den måde, hvorpå deltagelse vinkles gennem begrebet. Det medfører, at kapitlerne fremhæver en særlig vinkel, hvorfra deltagelsen undersøges, og det empiriske materialet inddrages for at fremhæve og undersøge deltagelsesaspektet ud fra den givne vinkel. 

De iagttagelsesbærende analysebegreber fremhæver cases fra det empiriske materiale, hvor egen erfaring som deltagerobservation på publikumsniveau danner grundlag.

Det vil sige, at denne del af analysen ikke fremhæver Den Gamle By som case, men skaber i stedet det fundament, hvorpå Den Gamle By undersøges.

Undersøgelsen, som bygger på analysestrategien, frembringer altså en forståelse af den betydning, deltagelsen har i formidling. Denne forståelse er udgangspunktet for undersøgelsen af formidling i Den Gamle By. Analyse af Den Gamle By placerer museets formidling i et landskab, mellem fokus på genstand og fokus på deltagelse. 

Konklusioner 

Undersøgelsen fremhæver betydningen af publikums tilstedeværelse i en formidlingssituation som deltagelse.

Deltagelse i en formidlingssituation indebærer, at det er behov for at tildele museumsbesøgende en klart defineret betydningsmæssig placering i forhold til formidlingsbudskabet.

Det giver mening at skelne mellem former for formidlingssituationer.

Workshopsituationer betegner formidlingssituationer, som vægter deltagerens erfaringsdannelse i formidlingssituationen, og hvor deltagelseserfaringen får status som formidlingsgenstand. Workshopsituationerne inddrager besøgendes handling som betydningsmæssig del af formidlingsbudskabet.

Fremstilling/performance- situationer er formidlingssituationer, som vægter handlingsfremvisning, og hvor betydningen ligger i den handling, som betragtes. Performance-situationer, hvor handlingen udføres af formidlere, placerer publikumsdeltagelsen betragtende til handlingsudøvelsen.

Med udgangspunkt i deltagelsesperspektivet giver det mening at vægte den betydning, der ligger i måden, hvorpå flere/forskellige formidlingssituationer skal forstås i forhold til formidlingsbudskabet.

Koblingen af erfaring fra flere formidlingssituationer kan være udslagsgivende for den betydning, museumsbesøget får for deltageren.

Deltagelsens rammer i de to typer formidlingssituationer bygger på forskellige betydningsmodeller, som kan forstås på baggrund af henholdsvis rollespilsterminologi og teaterterminologi.

Deltagelse i museumsformidling forholder sig til begge former for formidlingssituationer, og betydning kan forklares både ved hjælp af teaterterminologi og rollespilsterminologi, men hvor formidlingssituationen på et frilandsmuseum skiller sig fra de to kommunikative grene på flere områder.

En væsentlig skelnen er den kontekstuelle ramme, som museet indgår i, hvor historien spiller en væsentlig rolle. Museumsterminologien har ikke haft begreber for at udskille handling som formidlingsgenstand på samme måde som museumsgenstanden.

Begrebet autenticitet er derfor blevet anvendt på handlingsforløb på måder, som omformer handlingen fra en immateriel til en materiel størrelse. Begreberne workshopsituation og performance kan bidrage til at nuancere genstandsforståelsen i dramatiseret museumsformidling. 

Publikumsdeltagelsen er i høj grad afhængig af begrebet identifikation. Formidlingssituationernes rammer er knyttet op mod spørgsmålet om, hvem og hvordan der bliver deltaget i formidlingssituationen.

På den måde etablerer begrebet passager, som kobler forskellige former for deltagelse op imod hinanden, og som forbinder deltageren med både fortidens og nutidens mennesker.

Begrebet identifikation fremhæver de muligheder, som ligger i en formidlingssituations rumlighed, og som medfører, at formidlingssituationens betydningsrum ikke begrænser sig til det arkitektoniske rum. 

Undersøgelsen peger på betydningen af dramatiseringen af formidlingsrummet som kommunikativt greb i museumsformidling.

Gennem dramatiske virkemidler kan en formidlingssituation kommunikere størrelser som værdi, betydning, menneskelige bånd.

Disse størrelser kan generere en effekt hos deltageren på måder, der vækker eftertanke og øger evnerne til at kunne sætte sig ind i andres sted.

Gennem dramatiske virkemidler kan hændelser og forhold fra den historiske fortid blive vedkommende for nutidens mennesker og forbindes til nutidens menneskers liv og virkelighed.