opener

Købmandsgårdens køkkenhave 1864

Købmanden havde tjenestepiger og karle boende, og kosten – som var en del af lønnen - blev spædet gevaldigt op med afgrøderne fra den store køkkenhave. 

køkkenhave, historiske køkkenhave, grønsager, historiske grønsager
Køkkenhaven er anlagt som et dannebrogsflag med fire jordstykker til dyrkning af grønsager.

Køkkenhaven for et borgerhjem i 1860´erne

I 1864 dyrkede man forskellige sorter af ærter, bønner og gulerødder. I bedene finder du også kardon, strandkål, aspargesært, havrerod, skorpionsurt og mange andre urter, som er glemte i dag. Rodfrugterne og kålen kogte køkkenpigerne til stuvning over åben ild. Salviehække omkranser bedene. Salvie krydrede maden og fungerede som universalurt, der holdt husholdningen fri for hals- og luftvejssygdomme.

Køkkenhaven var så stor og frodig, at Købmandsgården næsten har været selvforsynende med grøntsager. De fleste husholdninger måtte ellers købe frugt og grønt på torvet.

Kartofler og jordbær dyrkede købmanden på sine agre udenfor byen, da det er meget pladskrævende afgrøder.

Historiske planter i købmandsgårdens køkkenhave

Kardon, Cynara cardunculus, historiske planter, kan spises
Kardon, Cynara cardunculus. Kardon har været kendt i Danmark siden slutningen af 1600-tallet. Den fiberrige stilk spises efter blegning.
Kardon med halm, historiske planter,
Hen på efteråret, pakkes stænglerne ind i halm, så stilkene bleges. Det er nødvendigt at blege i 3-4 uger for at få et godt resultat.
Aspargesært. Tetragonolobus purpureus, historiske planter, historiske haver
Aspargesært. Tetragonolobus purpureus. Dyrket siden 1673. Det er de små ejendommelige, vingede bælge, man koger og spiser. Den bliver 30-40 cm høj, og har smukke lysende, mørkerøde ærteblomster.
Strandkål, Crambe maritima, historiske planter, køkkenhaven
Strandkål, Crambe maritima. Den er meget rigt på c-vitamin. De unge, blegede skud var eftertragtede og blev værdsat på linie med asparges, hvilket gav den tilnavnet 'herregårds-asparges'.
Købmandsgården, historiske haver, Aarhus historie