opener

Gravør og bogbinder

Bygningen fremstår som i renæssancen med markante stokværksfremspring mellem etagerne og fint udskårne knægte.

Gravøren og bogbinderen i Den Gamle By
Gravøren og bogbinderen i Den Gamle By

Gravør

Gravøren kunne ridse et væld af motiver frem med gravstikler. Ellers anvendte han punsler – en slags stempler – til at hamre et motiv frem. Gravering var et kunstnerisk håndværk. Motiver som slægtsvåben og adelsvåben på våbenmærker udførte han med mange detaljer og klare linjer. Gravøren graverede i mange forskellige materialer. Aftrykkene blev også  brugt til at lave aftryk i laksegl på dokumenter og breve. Han graverede også de stempler, bogbinderen brugte til at lave guldtryk med.

Gravørværkstedet er fra ca. 1910, men der ligger en århundredelang tradition bag håndværket. Mange af værktøjerne blev derfor også brugt i 1800-tallet.

Bogbinder

Bogbinderen binder de bøger ind som kommer trykte fra bogtrykkeren. Værkstedet stammer fra ca. 1840. Til højre ses ét af bogbinderens vigtigste redskaber nemlig hefteladen, hvor bogens løse ark blev heftet sammen til en fast bogblok. Bagefter blev bogens sider høvlet til med bogbinderhøvlen, som står ved sinden af hefteladen. På det bagerste bord foregik forgyldningsarbejdet med prægning af forfatternavn, titel og evt. dekorationer på indbindingen. I denne proces brugte man æggehvide som bindemiddel for bladguldet. I forgangen er udstillet forskellige eksempler på bognind og papir til bogindbinding.

 

Bogbinderens knægte
Bogbinderens knægte
Gravørens lakaftryk
Gravørens lakaftryk
Bogbinderens værktøj, hefteladen
Bogbinderens værktøj, hefteladen
Bogbinderens færdige bøger
Bogbinderens færdige bøger

Gavlhus fra renæssancen

I et gavlhus fra renæssancens Aarhus er indrettet værksteder for bogbinder og gravør. Huset er genopført i Den Gamle By i 1923.

Bindingsværkhuset stammer fra Tværgade, det nuværende Nørreport, i Aarhus og er fra ca. 1625.

Gravøren og bogbinderens værksteder
Gravøren og bogbinderens værksteder