opener

Glarmester, fotograf og xylograf

Huset fra Aarhus indeholder på første sal glarmesterens værksted fra 1850 og fotografens atelier fra ca. 1880. I stueetagen er xylografens værksted fra ca. 1900 og farveriets butik indrettet.

Et smukt glarmesterskilt med farvet glas fortæller, at glarmesteren har værksted her.
Et smukt glarmesterskilt med farvet glas fortæller, at glarmesteren har værksted her.

Glarmesteren

I værkstedet stråler glas og farver. Glarmesteren fremstillede blyindfattede og farvede ruder – ofte med glasmosaikker.

Glarmesteren skar glasset ud med en diamantflis. Med en blyvinde lavede han blysprosser, der skulle bruges til at indfatte ruderne med. Mange huse i Den Gamle By har blyindfattede ruder,

Glarmesteren forgyldte også rammer og indrammede billeder og spejle.

Fotografen

Fotografen skabte forskellige kulisser alt efter hvilken person, han skulle fotografere. Ved hjælp af sætstykker – dekorationsdele – og møbler opbyggede han forskellige miljøer omkring personen. Ovenlysvinduet har gardiner, der gjorde det muligt for ham at variere belysningen.

Langsommeligt øjebliksbillede: Når fotografen skulle tage et billede, var eksponeringstiden lang. Så den der skulle fotograferes i 1880, kunne derfor bruge en nakkestøtte i atelieret til at holde hovedet stille i ventetiden.

Fotografiet kom frem i 1839, og fotoateliererne begyndte at dukke op i købstæderne efter midten af 1800-tallet.

Xylograf

Xylografier er illustrationskunst, der minder om træsnit. Xylografen snittede fine motiver i hårdt endetræ. Buksbom eller kristtjørn er hårde træsorter og var derfor velegnede, når han skulle skære detaljerne helt præcist. Xylografen skar motiverne spejlvendt i træet. Så vendte illustrationerne rigtigt, når de blev trykt på papir.

Xylografier var nemme at massefremstille, og de blev brugt til illustrationer i aviser, bøger og magasiner. Teknikken blev udviklet i slutningen af 1700-tallet (kilde: Den store danske, ”Xylografi”). Xylografi som håndværk var sjældent i begyndelsen af 1800-tallet og fik en kort levetid, fordi fotografiet fortrængte teknikken.

Værkstedet i Den Gamle By er det eneste xylografiske værksted i Norden, der er bevaret i sin helhed. 

 

Glarmesterens læredreng havde sin seng under arbejdsbordet og måtte om aftenen børste den fri for glassplinter.
Glarmesterens læredreng havde sin seng under arbejdsbordet og måtte om aftenen børste den fri for glassplinter.
Det ældste danske portrætfotografi var af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen i 1843.
Det ældste danske portrætfotografi var af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen i 1843 (kilde: denstoredanske.dk, opslaget ”portræt”).
I xylografens værksted var glaskuglen fyldt med vand og skulle give lys til arbejdet i det mørke værksted.
I xylografens værksted var glaskuglen fyldt med vand og skulle give lys til arbejdet i det mørke værksted.
Med gravstikke kunne xylografen skære motivet frem i et stykke træ, så det stod i relief. Snittene skulle være så fine, at han måtte bruge en lup.
Med gravstikke kunne xylografen skære motivet frem i et stykke træ, så det stod i relief. Snittene skulle være så fine, at han måtte bruge en lup.

Flere håndværk under ét tag

Hjørnehuset fra ca. 1750 stammer fra Kannikegade i Aarhus. Huset er genopført i Den Gamle By 1916 som håndværksmuseum.

Farverens butik og stue ligger også i hjørnehuset fra Aarhus. 

Glarmester, fotograf, xylograf og farveriets butik.
Glarmester, fotograf, xylograf og farveriets butik.