opener

Stilarter i Borgmestergårdens boligkavalkade

Seks forskellige stilarter er repræsenteret i Borgmestergårdens kavalkade over boligindretning.
Se dem eksemplificeret gennem stolene.

Renæssancen 1520 – 1650
Folk sad på bænke i renæssancens stuer. Den klassiske arkitektur inspirerede stilen. Symmetri og vandrette delinger præger udskæringer og ornamentik.

Barokken 1650 – 1740
I barokken signalerede stolen position, mens det var mindre vigtigt, om man sad godt. Barokken skaber illusioner og er pompøs og repræsentativ.

Rokokoen 1740 - 1770
Rokokoen afløste barokkens stivhed med svungne former. Rokokoen blev udbredt blandt de moderigtige, men fik aldrig en bred folkelig forankring.

Louis Seize 1770 – 1810
Nye træsorter, rette linjer og streng symmetri. Louis Seize stilen rettede igen blikket mod den klassiske oldtid og betegner den tidlige nyklassicistiske periode.

Empiren 1810 -1840
Empiren refererer til Napoleons kejserdømme og er kendetegnet ved enkelhed og symmetri. I Danmark gik økonomien skidt i perioden.

Christian VIII stil 1840 – 1860
Magelighed og hygge karakteriserer denne stol. Mørk mahogni er igen moderne efter empiretidens lysere træsorter.