opener

Boligindretning fra 1600 til 1850

I Borgmestergården viser Den Gamle By, hvordan velstående købstadsborgere, typisk købmænd, boede. De 12 forskellige rum skildrer udviklingen i boligindretningen gennem 250 år. Udstillingen står stort set, som da museets grundlægger Peter Holm indrettede den i 1909.

Borgmestergårdens boligindretning

Renæssancestue cirka 1600

Boligindretning i Borgmestergården

Renæssancen varede i Danmark fra midt i 1500årene til midt i 1600årene. De malede og udskårne buer og den konsekvente symmetri karakteriserer perioden. I velstående hjem var husstanden stor og omfattede ud over husbond, madmor og deres børn også svende og lærlinge, karle og piger og bedsteforældre. I den kolde tid opholdt alle sig i samme rum dag og nat. Omkring 1600 brugte folk kun få rum til beboelse og mange til opbevaringsrum. Hjemmet havde ikke mange varmekilder, typisk en enkelt åben kamin, og beboerne spiste, sov og opholdt sig i nærheden af varme og lys.En renæssancestue var møbleret efter faste regler. Under langvæggens vinduer og den tilstødende kortvæg er der et vinkelformet arrangement med bænke og et langt bord. I rummet er der også to stole, men bænke var det almindelige siddemøbel. Her ved bordet indtog familien og tyendet deres måltider. Husfaderen havde sin plads for bordenden ved siden af det lille skab, vråskabet, som blev brugt til vigtige papirer og brændevinsflaske og glas. 1600-tallets farveglæde viser sig i bænkehynderne og i rester af original bemaling på møblerne.

Sengekammer cirka 1600

Boligindretning i Borgmestergården

I renæssanceafdelingen er himmelsengen anbragt i et sengekammer for sig, men ofte var opholdsstuen også soveværelse. Den stormønstrede vægbemaling med de såkaldte akantusranker er karakteristisk for tiden. Selve sengen var et statussymbol og behængt med kostbare stoffer og bugnende af dyner. Himmelen på sengen forhindrede snavs og utøj fra loftet i at falde ned på den sovende. Sengekammeret fungerede også som dagligt opholdsrum sammen med stuen. I sengekammeret ses en gine med en rekonstruktion af en typisk borgerlig kvindedragtfra ca 1600 udført i sort klæde og fløjl og med besætninger af hvid kammerdug.

Tidlig barok i Blåkammeret fra 1650

Boligindretning i Borgmestergården

Blåkammeret har navn efter vægdekorationerne fra cirka 1650. I velstående hjem hang man tæpper på væggene for at isolere mod kulden udefra, men nogle steder nøjedes man med – som her – at male tæpper på væggene. I barokken bliver de åbne kaminer gradvist erstattet med ovne i støbejern. Her en tysk fremstillet bilæggerovn, som man skal forestille sig blev fyret fra ildstedet i et andet rum. Ovnen er dekoreret med bibelske relieffer. Dansk barok er inspireret fra Nederlandene, og i Blåkammeret står en ejendommelig stol, som er kommet til Danmark fra Ostindien via handelskontakter i Holland.

Højbarok i Pyramidesalen fra 1720

Pyramidesalen er i højbarok fra cirka 1720. Også i dette rum stammer den karakteristiske vægdekoration – pyramiderne - fra Borgmestergårdens originale bemaling. Gulvet er efter den tids skik malet så det ligner et stengulv. Rummet opvarmes af en norsk jernovn, som fyres fra selve rummet. I Pyramidesalen modtog man sine gæster. Midt på gulvet står det store bord og fornemme stole i gyldenlæder. I barokken blev stole mere udbredt, ikke som bekvemme siddemøbler, men som stive, repræsentative parademøbler, ofte fremstillede med snoede led. Bordene fik store svulmende kugleben, og skabe blev forsynet med fremspringende felter og gesimser. Langs væggene står flere gemmemøbler. Bemærk det fornemme skab. Det er fineret med ibenholt, elfenben og skildpaddeskjold og fremstillet i Antwerpen i 1600-tallet. Den store glaslysekrone er fra Venedig.

Alkovestue i senbarok 1750

Boligindretning i Borgmestergården

Tidens stil kaldes også regence. Velstående hjem var normalt delt op i henholdsvis private og repræsentative rum. Alkovestuen er et privat opholdsrum. Alkoverne er familiens senge. En norsk bilæggerovn opvarmer rummet. Her i senbarokken, på kanten til rokokoen, erstatter chatoller, kommoder og dragkister de gammeldags, tunge standkister. Stolene er mere bekvemme, og der er flere mindre møbler, som familien flytter rundt efter behov. I rummet står også en gine, hvor man skal forestille sig husfruen klædt i sin bekvemme hjemmekjole, en rekonstrueret adrienne, syet i moireret stof med løse kniplingsbesætninger.

Rokokosal fra cirka 1760

Boligindretning i borgmestergården

Rokokoen er først og fremmest en elegant og original ornamentik, der nærmest afskaffede den rette linje til fordel for slyngede, svejfede og svungne former, gerne i asymmetriske former a la muslingeskal. Asymmetrien i udsmykningen udfoldede sig inden for rammerne af en strengt symmetrisk indretning af de enkelte rum. Den symmetriske opstilling er typisk for rokoko-tiden. Spejle, gerne forgyldte, blev moderne. Spejlene reflekterede lyset fra lysekronen og stagelysene, så rummet kom til at virke lysere og større. Under spejlene stod der ofte små konsolborde, hvor man stillede lysestager eller blomsterbuketter. Den nye møbeltype, kommoden, som var en slags forfinet udgave af barokkens store dragkiste, blev moderne. I rokokoen blev de stive barokstole afløst af lave og mere magelige stoletyper. Fajance, og efterhånden porcelæn, afløste tidligere tiders daglige service af træ, tin og lertøj. Til selskaber blev lysekronen tændt, mens man til dagligt klarede sig med et lys i stage. Vinduer med trærammer afløste blyindfattede ruder. Rokokoen er inspireret fra Frankrig og præget af tidens interesse for Kina. Rokokoen var mest udbredt i de stildannende lag og fik aldrig, som barokken, en folkelig forankring.

Louis Seize stue fra 1790

Boligindretning i borgmestergården

Stuen i dette velstående embedshjem viser en tidlig udgave af nyklassicismen, den såkaldte Louis Seize stil, opkaldt efter Frankrigs konge Ludvig XVI (1754-93), og inspireret af de klassiske stilarter, som blev moderne efter fundet af oldtidsbyerne Herculanum og Pompeji i Italien. Lige konstruktioner og synlige samlinger dekoreret med guirlander og borter afløser rokokoens buede, svajende møbelformer. Mørk, poleret mahogni med hestehårsbetræk er højeste mode. I overensstemmelse med tidens stil er møblerne placeret langs væggene i en strengt symmetrisk boligindretning. Kun til kaffeserveringen tages klapbordet frem fra væggen. Husfruen dækker det lette vippebord med damask, sølvtøj og porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabriks tidligste periode. På en gine ses husfruens moderigtige chemisekjole, der viser tidens sammensætning af blåt skærf, gul silke og det nye materiale tynd, hvid bomuld.

Fadebur cirka 1800

Boligindretning i Borgmestergården

I købmandsfamiliens fadebur opbevarede man madvarer, spisestel og køkkentøj.I 1700-tallet startede produktionen af fajance og porcelæn på de europæiske manufakturer, herunder Den Kongelige Porcelænsfabrik i København. Med den mængde af husgeråd, som hørte til en velstående husholdning på denne tid, var det nødvendigt med et særligt rum til at opbevare tingene, så de ikke blev fedtet ind i stegeos fra køkkenets åbne ildsted. På hylderne står importeret ostindisk porcelæn fra Kina, tidlige blåmalede ting fra Den Kongelige Porcelænsfabrik i København og et spisestel i flødefarvet, engelsk stengods fra Wedgewood.

Køkken cirka 1800

Boligindretning i Borgmestergården

I køkkenet tilbereder kokkepigen maden på det åbne ildsted, der også er hjemmets centrale varmekilde. De tilstødende stuer kan have bilæggerovne, som man fylder med brænde fra køkkensiden, eller vindovne med egen indfyringsluge. Der er ingen adgang til vand i selve køkkenet, og det faste køkkenbord af træ har en udslagsvask til det snavsede vand. I dette velhavende miljø er der en rigdom af køkkentøj i kobber, tin og messing, og kogekar af sort lertøj er også populære til den uundværlige grød. Møblerne er få og simple, og rummet fungerer også som kokkepigens bolig. Skuffemøblet skal ligne en kommode, men er et skjul for kokkepigens seng.

Empirestue 1809 - stue og soveværelse i et

Boligindretning i Borgmestergården

Empire er en nyklassicistisk stilretning, der er inspireret fra Frankrig under Napoleons kejserdømme, l’empire, i begyndelsen af 1800årene. I empiretiden var opholdsstue og soveværelse stadig ofte i samme rum. Bemærk at den pompøse himmelseng minder om et tempel. Danske kunstnere skabte møbler med forlæg i antikkens møbeltyper, for eksempel den såkaldte sekretær, som er fremstillet efter tegning af Nicolai Abildgaard. Stuen har asymmetrisk ophængte molsgardiner der er karakteristiske for tiden. Det er også i disse år, at enkelte potteplanter får deres plads i vindueskarmen. Rummet opvarmes af en norsk jernovn i to etager fra 1807.

Empiresal fra 1820

Boligindretning i Borgmestergården

I empiretiden kom det på mode at placere et bord foran sofaen. Her indtog familien sine måltider, for egentlige spisestuer var endnu ikke almindelige. Empiretiden var i Danmark økonomisk nedgangstid, og møblerne var tilsvarende enkle, typisk udført i mahognifinér med pompejanske motiver indlagt i lysere træsorter. Skabssofaen er en dansk møbeltype. Her kunne opbevares dækketøj og andet tilbehør til opdækningen på det faste bord, som blev omgivet af ens stole. Det store konsolspejl er fineret med mahogni med indlægningsarbejder i lysere træsorter. Det såkaldte girafflygel var et usædvanligt instrument, der havde den fordel, at det ikke fyldte ud i rummet, men i stedet op ad væggen. Rummet opvarmes af en norsk tre-etagers jernovn

Stue fra 1848

Boligindretning i Borgmestergården

Et typisk eksempel på dansk senklassicisme, også kaldet Christian VIII-stil efter den sidste enevældige konge, der regerede 1839-48. Stuen er nu blevet til et decideret opholdsrum, som danner den centrale ramme om mange dele af hjemmelivet med musik, håndarbejde og spil. Bekvemmelighed og hygge er fremherskende.Væggene er tapetserede med mønstret tapet i ruller, der var nyt i tiden. Det tunge søjlebord foran sofaen er omgivet af sofa og stole. Mørk mahogni er moderne, og der er blomster i vindueskarmen og litografier på væggene. Stuen blev opvarmet af den høje cylinderovn, kaldet colonneovn, der er af dansk fabrikat; om aftenen blev stuen oplyst af en lyskekrone og lys i stager og, som noget nyt, en såkaldt moderatørlampe, der er petroleumslampens forgænger. På ginen ses en hvergarnskjole med ternet silkeforklæde