opener

Konfirmationen var livsvigtig i 1800-tallet

I 1800-tallet var konfirmationen den eksamen og det ritual, der skilte barndom og voksenliv. Kunne du ikke dine salmevers og Luthers lille Katekismus udenad, bestod du ikke din konfirmation, og så kunne du ikke få et arbejde. I værste fald endte du i tugthuset.

Af journalist Vibe Halbirk

I 1800-tallet gik hele skolegangen ud på at forberede konfirmationen

”Alt i skolen handlede om at kunne tingene udenad. Barnet fik salmevers for i lektie hver dag lige fra skolestarten. Når skolegangen sluttede efter 6 år, var konfirmationen børnenes eksamen,” siger museumslærer Henning Lindberg.

Børnene kom ikke op i dansk og regning, for når de fattige børn skulle ud og tjene, havde de intet at bruge de færdigheder til. Og rigtig mange åbnede aldrig en bog efter deres konfirmation.

”Al viden blev betragtet som en lagkage. Når man begyndte i skolen blev lagkagen sat foran en, og så fik man et lille stykke hver dag. Efter 6 års skolegang var man kommet gennem lagkagen, og så vidste man det, man skulle vide. Så var man uddannet.”

Katastrofe at dumpe sin konfirmation

Den afsluttende eksamen på de 6 års skolegang var konfirmationen. Den bestod i, at præsten overhørte, om eleverne kunne deres salmevers og Luthers lille Katekismus udenad. Kunne du ikke svare på præstens spørgsmål, dumpede du. Og det var intet mindre end en katastrofe. For uden konfirmation fik du ikke din skudsmålsbog. Og uden skudsmålsbog måtte du ikke arbejde uden for dit eget hjem. 

Bestod du ikke din konfirmation inden du fyldte 19 år, risikerede du at komme i fængsel – tugthuset for drengenes vedkommende og spindehuset for pigernes. 

”Præsten har godt vidst, at nogle var mere intelligente end andre, så han har formentlig tilpasset spørgsmålene. For ingen havde interesse i, at unge mennesker havnede i tugthuset på det grundlag. Men det har været en effektiv trussel til at få børnene til at lære deres salmevers,” griner Henning Lindberg.

Skolegang som i 1864 i Den Gamle By

Den Gamle Bys undervisningsafdeling har året rundt skoleklasser på besøg, hvor børnene prøver at gå i skole som i 1864. Inden eleverne kommer, bliver de bedt om lære sig de ti bud udenad. 

”Og det kan de også. Men de har lidt forskellige udlægninger. ”Du må ikke slå ihjel” bliver ofte til ”Du må ikke være morder”. Og så griber læreren ind: ”Nej, det er forkert, du skal sige det på den rigtige måde.” Det undrer børnene, for i deres verden forhandler man og udlægger tingene, og man kommer med sine egne synspunkter. Men det gjorde man ikke i  1800-tallet.”

Og hvad kan nutidens unge så lære af det?

”Børnene finder ud af, at verden har set helt anderledes ud. At nutidens mennesker står oven på en århundreder lang udvikling. Og specielt vilkårene for børn har ændret sig til det bedre på rigtig mange måder. Børns virkelighed var en helt anden for 150 år siden,” fortæller Henning  Lindberg.