opener

Se kvinde tage 1864-tøj på

Når Lotte Kofoed gør sig klar til sin rolle som præsteenkens datter i Eilschous Bolig er det en lang proces. Se hvordan det foregår, når hun klæder om fra jeans til krinoline i 1864.

Undertøj i 1860'erne

I 1860’erne var højeste mode en slank talje mellem en fyldig overdel og et stort, ovalt skørt. Og datidens undertøj formede kroppen efter modens ideal.

Chemisen og benklæderne, den tids undertrøje og trusser, holdt kvinderne varme og anstændige.

Korsettet gav den slanke talje og krinolinen - eller krinolineskørtet - bar kjoleskørtets stof. De vide, såkaldte polkaærmer og lavtsiddende skuldersømme gav vidden på overdelen.

Korsetter i 1860’erne havde et lukketøj af metal foran. Det kunne kvinden selv lukke. Men snøringen bagtil skulle hun have hjælp til. Og kvinderne snørede taljen strammere til fest end til hverdag.

Stilen kaldes nyrokoko, fordi 1700-tallets rokoko inspirerede moden.

Krinoline har sit navn efter det franske ord for hestehår, fordi man brugte borter  af stive hestehår til at løfte skørterne.