opener

Sæt frisuren som i 1864

Se hvordan kvinderne satte håret i 1860'erne, og få en ny idé til frisuren.

Knuden i den sensuelle kvindenakke

I 1860’erne var kvindenakken i fokus. Store, lavtsiddende nakkeknuder koncentrede blikket på det nederste af baghovedet og på nakken, der blev opfattet som meget sensuel.

Hvis kvindernes egen hårpragt ikke slog til, byggede de frisuren op over valke af hår. Valkene samlede de af deres eget fældede hår fra hårbørsten.

Når håret skulle sættes, skilte man først håret i midten fra panden og op over issen. Bagefter lavede man en skilning i sidehåret og op over tindingerne. Det blanke hår blev lagt stramt og samlet i nakkeknuden.

Forhåret blev enten snoet og stukket ind i nakkeknuden eller det kunne lægges som bløde fuglevinger, der indrammede kvindeansigtet.