opener

Kollektivet

Vi har genskabt et fire-personers kollektiv fra begyndelsen af 1970’erne. Det fortæller historien om alternative boligformer i kølvandet på ungdomsoprøret.

De tidligere kollektivister fortæller om dagligdagen - 7.20 min

Den Gamle By tror på, at de bedste udstillinger af boliger har rod i virkeligheden. Derfor er vores kollektiv indrettet som et helt konkret kollektiv fra Aarhus.

I begyndelsen af 1970'erne boede Vibeke Rygård, Claus Effersøe, Lise Hammershøj og Ove Bertin Gaardboe-Poulsen sammen i en stor lejlighed i byggeriet Skansen. 

De dannede et kollektiv som reaktion på det, de mente, var kernefamiliens krise.

Husmøde og fælles brusebad

I 1974 var kollektivisterne i begyndelsen af tyverne. De kom fra en  middelklassebaggrund og studerede.

De var fælles om husleje, mad, rengøringsmidler, telefon og avis. De spiste morgen- og aftensmad sammen: Vegetarretter, biodynamisk mad og mikromakromad. Mændene spiste kød, når kvinderne ikke var hjemme.

Fælles brusebad i kollektivet.

Om søndagen holdt de husmøde, hvor de brugte meget tid på at diskutere arbejdsopgaver. De var alle erklærede venstreorienterede.

Ølkasser og kurvestole

I kollektivet Skansen havde hver beboer sit eget soveværelse. De delte ikke tøj, havde ikke "bolle-rum" og røg ikke (ret meget) hash.

De tidligere kollektivister har gemt sengebund, ølkasser og lamper fra den tid. De har også bidraget med tøj, fodtøj, breve, plakater og mange andre genstande.

Og det er enestående. For desværre er mange originale genstande fra 1970'ernes kollektiver ikke bevaret. Mange af kollektiv-møblerne var allerede dengang gamle og slidte.

Overskuddet gik til politiske formål

Da kollektivet gik i opløsning ved årsskiftet 1979-80, fulgte beboerne vedtægterne til punkt og prikke: "Ved selskabets opløsning skal formuen overgå til en organisation, som arbejder for ophævelsen af den private ejendomsret, lønarbejdet og adskillelsen mellem manuelt og intellektuelt arbejde.

"Overskuddet gik ligeligt til Trykkeriet i Anholtsgade (Modtryk), Energikontoret og tidsskriftet "Blød By"

Patchwork-vasketøjskurv hos Claus og Lise.

Verdensrekord i kollektiver

I 1972 var der omkring 1000 kollektiver i Danmark. Det var verdensrekord i forhold til indbyggertallet.

Kollektiverne er derfor en helt speciel dansk historie, der også er interessant i internationalt perspektiv.

Ordet kollektiv betyder fælles. Kollektiverne/bofællesskaberne blev meget populære i kølvandet på ungdomsoprøret i 1960’erne. Et oprør mod atomvåben, præget af antimilitarisme, oprør mod autoriteter og solidaritet med minoritetsgrupper. 

Kollektiverne opstod som en reaktion mod kernefamilien, mod forbrugersamfundet og som svar på boligmangelen.

Graden af fællesskab var forskellig fra kollektiv til kollektiv. Men fælles for dem var, at de bestod af medlemmer som ikke (alle) var i familie med hinanden og at de, i større eller mindre grad, delte økonomi (husleje og andet), husarbejde og måske andre aktiviteter og (politiske) holdninger.

Kollektiv-drømmen

  • fælles økonomi
  • lighed mellem kønnene
  • lige indflydelse til alle
  • fælles børneopdragelse
  • frivillig arbejdsdeling
  • seksuel frihed
  • parforholdets opløsning
  • fælles politisk aktivitet
  • ingen ejendomsret
  • lavt forbrug

Mod slutningen af 70’erne var kollektivernes storhedstid forbi.

Mange blev i stedet bofællesskaber med løsere forpligtelser overfor fællesskabet.
De politiske og ideologiske visioner trådte i baggrunden.

Tårnborg

Tårnborg er det store hjørnehus i det moderne bykvarter fra 1974. Her kan man blandt andet besøge tre lejligheder og en gynækologklinik. I stueetagen på hjørnet ligger konditoriet Cafè Bonnich.
Det statelige hjørnehus med tårn er en rekonstruktion af et eksisterende hus i Helsingør fra 1898.