opener

Grønlandske studerende flytter ind i Den Gamle By

En undersøgelse af grønlandske studerendes bolig- og leveforhold 1970-1974

Af mag.art. antropolog/etnograf Danielle Guldmann Sekwati

Den Gamle By ønsker i de moderne bykvarterer at belyse de danske byers mange forskellige facetter anno 1974. Derfor bliver der blandt andet indrettet en museumslejlighed, der skal belyse de grønlandske studerendes liv og boligforhold i Danmark i perioden. For at realisere museumslejligheden har Den Gamle By foretaget en undersøgelse blandt 20 personer med grønlandsk baggrund, der læste og boede i Danmark.

Kâlêraq Bech sammen med sin klasse ved Haslev Håndværkerhøjskole i begyndelsen af 70'erne.

De udvalgte 

I 1721 blev Grønland grundlagt som en dansk koloni. Der blev anlagt en handelsstation og en mission. Grønland forblev en koloni under Danmark, indtil der i 1953 blev foretaget en ændring i Grundloven, som betød, at Grønland blev siddestillet med et dansk amt.

Fra 1950’erne og frem var der et politisk ønske om at omstrukturere Grønlands erhverv- og samfundsstrukturer. En stor moderniseringsproces blev sat i gang, og centralt for denne proces var uddannelsen af den grønlandske befolkning, der nu i højere grad skulle varetage de forskellige arbejdsfunktioner i Grønland. Grønlandske børn og unge blev derfor sendt til Danmark for at studere og gå i skole. De skulle blive Grønlands fremtid.

I 1960’erne og 1970’erne rejste flere og flere grønlandske unge til Danmark for at læse på forskellige uddannelsesniveauer: fra folkeskole- til universitetsniveau. Der var få uddannelsesmuligheder i Grønland på det tidspunkt, og derfor var det nødvendigt for mange af de grønlandske unge, der skulle læse videre, at rejse til Danmark. Det var de dygtigste elever, der blev sendt til Danmark - ofte ad flere omgange i løbet af deres barn- og ungdom - for at lære det danske sprog og tage en uddannelse. Både drenge og piger blev sendt af sted.

Efterhånden som der blev etableret uddannelsesinstitutioner i Grønland, efter indførelsen af Hjemmestyreordningen i 1979, valgte flere unge grønlændere at studere i Grønland, hvor der  i dag findes en bred vifte af uddannelsesmuligheder.  Der kommer dog stadigvæk studerende fra Grønland til Danmark for at tage en uddannelse. 

En uddannelse var en forbedret chance for arbejde

En uddannelse var vejen til et job i Grønland, ligesom det var i Danmark. Samfundet ændrede sig, og der var et voksende behov for kvalificeret arbejdskraft til at bestride nye typer arbejde i Grønland. Studieopholdene blev arrangeret af Ministeriet for Grønland for langt størstedelen af de personer, der deltog i Den Gamle Bys undersøgelse samt for andre grønlandske studerende, der læste i Danmark. Ministeriet arrangerede også møblerede boliger til de studerende i starten af deres ophold. Det kunne eksempelvis være kollegier, kostskoler, eller et værelse eller del af et hus eller lejlighed.

Under administration af Ministeriet for Grønland

De fleste grønlandske studerende modtog økonomisk støtte fra Ministeriet for Grønland, som ligeledes havde de studerende under opsyn. De fleste personer i undersøgelse erindrer, at der kom en udsending fra Ministeriet for at foretage besøg hos den studerende, for at se om alt var, som det skulle være.

Elias G. Larsens værelse.

At modtage støtte fra Ministeriet for Grønland blev af nogle forbundet med det danske kolonistyre. En af de deltagende mænd i undersøgelsen – Kunuunnguaq - fortalte, at han under sin uddannelse i Danmark huskede sine forældrenes oplevelser under kolonitiden, og han ville derfor ikke modtage støtte. Han søgte derimod om at få støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, efter han havde slået sig ned i Danmark, hvilket han fik. En kvinde – Johanne - beretter ligeledes om, at hun selv i samarbejde med sin tidligere danske værtsfamilie, søgte ind på studier, fandt bolig og søgte Statens Uddannelsesstøtte. 

Annie Rune og veninde på værelset.

Danske værtsfamilier

Mange af de grønlandske studerende havde boet hos en dansk familie som børn, og mange havde bibeholdt kontakten. For de fleste af deltagerne i undersøgelsen var familierne et vigtigt holdepunkt under deres studietid i Danmark, og de besøgte dem til tider i weekenden. Flere fortæller, at de stadig i dag har forbindelser til deres danske værtsfamilier.

Vigtigt at være del af det grønlandske fællesskab

Fælles for næsten alle de adspurgte var, at de oplevede det som vigtigt at være del af et grønlandsk fællesskab i Danmark. 

I weekenderne mødtes de grønlandske studerende forskellige steder i Danmark. De blaffede for det meste til mødestedet.

Når de samledes, brugte de gerne en hel weekend sammen med at synge, spille musik, hygge sig og diskutere politik. Især emner som fødestedskriteriet, der sikrede danske arbejdere i Grønland en højere løn end grønlændere med samme uddannelse og arbejdsfunktion, var til debat. Deres danske venner blev til tider også inviteret til hyggestunderne. Disse sociale sammenkomster blev for mange af de personer, der deltog i undersøgelsen, vigtige holdepunkter i deres liv i Danmark.

Ikast handelshøjskole i 70'erne.

Fra tid til anden skete det, at de studerende fik sendt grønlandsk proviant hjemmefra, eller de købte det i grønlænderhusene i Danmark. Maden tilberedte og delte de mellem sig. Flere kvinder fortæller også, at de lavede en grønlandsk ret, suaasat, med de tilgængelige råvarer i Danmark. Hvor der normalt blev brugt sæl eller hval i retten, brugte kvinderne stegeben fra grise. Det, synes de, mindede en smule om smagen.

Fritid med hjemlængsel

Mange af de grønlandske studerende var aktive i deres fritid. Flere dyrkede meget sport og holdt af at gå eller cykle ture i naturen. Naturen var vigtig for de fleste. En mand – Jens Karl - fortæller, at da han skulle vælge, hvor han skulle tage Hf-eksamen, tog han et kort over Danmark frem og valgte den by, der lå tættest havet. Turene i naturen, fortæller Marianne, kunne give hende udsyn. Hun gik op på de højeste steder for at se ud over landskabet. Mange deltagere beretter om, at de ofte følte hjemlængsel mod den grønlandske natur. Selvom mange følte hjemlængsel, fortæller de, at deres studieophold i Danmark var en god tid for dem.

Voksende modstand mod dansk dominans

Igennem 1950’erne og 1960’erne afvikledes mange af de vestlige stormagter deres kolonier, og i 1960’erne var især ungdommens holdninger præget af socialistiske ideer. Dette kom også til udtryk blandt mange af de grønlandske studerende i Danmark. ’De unge Grønlænderes Råd’ opstod og stillede sig spørgende overfor forholdet mellem Danmark og Grønland. Mange personer i rådet blev senere fremtrædende politikere i Grønland.

Opgøret med fordanskningen af Grønland og grønlændere kom også til udtryk som stille protest, igennem tøjstil og musik, og ønsket om at blive accepteret som grønlænder. Mange af de, der deltog i undersøgelsen, fortæller, at de blandt andet viste deres grønlandskhed ved at gøre deres tøj mere ’grønlandsk’. Det kunne være sælskindspels, der blev syet på en anorak, men det kunne også være pelsluffer eller andet, der relaterede til Grønland, der blev inkorporeret i tøjstilen.

En kvinde fortæller, at rockbandet Sume, var et vigtigt holdepunkt for grønlænderne i Danmark, og det var meget populært at lytte til, når de grønlandske studerende mødtes. Musikken var også helt ny for de grønlandske studerende. Den blev sunget på grønlandsk og  var både politisk og samfundskritisk.

Kâlêraq Bech på sit kollegieværelse i Haslev.

Fællestræk i et nuanceret billede 

Ved at skildre de unge grønlænderes liv, som del af en permanent udstilling, signalerer Den Gamle By, at de er vigtige for den danske kulturarv, og for Den Gamle Bys præsentation af et mangfoldigt samfund anno 1974.

I det offentlige rum har der ofte været fokus på grønlændere i et romantiserende lys eller som en socialt udsat gruppe. Den Gamle Bys undersøgelse har til formål at bidrage med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være grønlænder i Danmark. En nuancering, som museumslejligheden i det moderne bykvarter forhåbentlig kan formidle. Som andre grupper af mennesker var de grønlandske studerende meget forskellige som individer. De havde forskellige familiebaggrund, social baggrund og interesser, og i undersøgelsen deltog både personer, der levede med en ægtefælle og barn/børn, enlige uden børn og enlige kvinder med børn.

De grønlandske studerende boede og levede således meget forskelligt, fordi deres personlige situation ikke var ens. Undersøgelsen viser dog nogle fællestræk. Disse er, at de boede spartansk, og de havde få personlige ejendele. Der var enkelte genstande i boligerne, der mindede de studerende om Grønland. Dette kunne være billeder eller små figurer.

Et andet fælles træk var, at de studerende, på nær en, har været i Danmark tidligere, før de kom til Danmark i 1970’erne for at læse. Få studerende havde økonomisk overskud, og derfor var studietiden hård økonomisk. Især de enlige mødre havde svært ved at få det til at løbe rundt.

De blev Grønlands rygrad

De, der vendte tilbage til Grønland, klarede sig godt. 15 ud af undersøgelsens 20 deltagere rejste tilbage til Grønland efter at have taget en uddannelse i Danmark. Nogle umiddelbart efter, mens andre arbejdede nogle år i Danmark, før de rejste hjem. Nogle blev dansk gift og tog deres ægtefælle med hjem til Grønland. De adspurgte personer, der valgte at rejse tilbage til Grønland, har klaret sig godt i erhvervslivet i Grønland, og flere af dem sidder på tunge poster i dag i det grønlandske samfund. De er på mange måder blevet ’Grønlands rygrad’, som en mandlig deltager – Juaaka - udtrykker det. De fem informanter, der blev i Danmark, skabte sig ligeledes et liv i Danmark, hvor de stiftede familie og arbejdede.

Mange af deltagerne i undersøgelsen erindrer, at der var en del af deres medstuderende, der ikke gennemførte den uddannelse, de var i gang med. Denne gruppe studerende er kun i yderst begrænset omfang repræsenteret i undersøgelsen. Nogle fik misbrugsproblemer, andre blev hjemløse. Nogle fandt andre måder at skabe sig et liv på i Danmark eller Grønland. De studerende, der er repræsenteret i undersøgelsen, er primært den gruppe, der faldt til i Danmark og som gerne havde et godt netværk og støtte i Danmark.

Information om undersøgelsen

Undersøgelsen, som er baseret på et kvalitativt samt kvantitativt undersøgelsesdesign, blev udført i samarbejde med National Museet i Nuuk samt Narsaq Museum i Grønland. En særlig tak til de personer, der har været studerende i Danmark, og som har indvilget i at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen er støttet finansielt af Kulturfonden Danmark-Grønland, Elly & Aage V. Jensens Fonde samt Bodil Christiane Kolding Sneums Fond.