opener

Fotoforretninger, rejsebureauer og glarmesterforretninger i 1974

Af Jesper Bækgaard & Lykke Olsen

1974 vækkes til live i Den Moderne By med tre butiksfacader. I 2010 står butiksfacader af en fotoforretning, et rejsebureau og en glarmesterforretning færdig i Den Gamle By. Alle tre butikstyper var almindeligt forekommende i bybilledet i 1974. De adskilte sig imidlertid væsentligt fra hinanden, både hvad angik varesortiment og i indretningen af udstillingsvinduerne.

Fotoforretninger

Kodak Pocket Instamatic og Olympus OM1
Fotoforretninger i 1974 havde et noget andet varesortiment end en fotoforretning i 2009. Digitale kameraer, videokameraer og laserprintere var ukendt land for fotoentusiaster i 1974. Til gengæld gik analoge kameraer som varmt brød. De fandtes i alle prisklasser og afskygninger: Fra de populære lommekameraer fra Agfa og Kodak til ca. 200 kr. til spejlreflekskameraer med store tilbehørsprogrammer af objektiver og telelinser til over 3000 kr. Der var noget for både konfirmanden og fotoentusiasten.

Julereklame for Kodak Pocket Instamatic. Samvirke, 1974

Farvebilleder var slået igennem i 1974 og var den mest anvendte form for film. Men sort/hvid film var langt fra udgået. Især til hjemmefremkaldelse i interimistiske mørkekamre på badeværelser og i køkkener var sort/hvid film fra især Ilford stadig populære.

Fotoforretningerne solgte også lysbilleder og diasprojektorer, gerne fra Rollei eller Leitz i store antal. Og ville man forevige familiens ferier, børnenes fødselsdage og onkler og tanters guldbryllup i levende billeder købte man 8 mm smalfilmsoptager – typisk en super8-model fra eksempelvis Eumig eller Bauer. Det helt nye i 1974 var, at det nu var muligt at optage lyd på smalfilmen. Det skete med lanceringen af Kodak Ektasound og Chinon Direct Sound i efteråret 1974. Det var dog relativt dyrt at erhverve sig lydoptagere, så størstedelen af de private filmoptagelser i 1974 var stadig stumme.

Fotoforretningerne i provinsen kunne ofte ikke leve af udelukkende at sælge nyt fotoudstyr og måtte derfor supplere med andre ting. De handlede ofte med brugte kameraer, og man kunne få taget pasfoto i forretningen. Derudover udlejede mange fotoforretninger film til smalfilmsfremviseren; Gøg og Gokke, Charlie Chaplin og tegnefilm var populære.

Fotoborgen i Trøjborg-kvarteret i Aarhus 1974.
Fotoforretning i Horsens, 1973.
Foto: www.horsensbilleder.dk

En overflod af udstyr, reklamer og damer
Fotoforretningernes butiksvinduer var kendetegnet ved en overflod af varer: Kameraer, smalfilmere, diasprojektorer, filmfremvisere, stativer, splejseudstyr, mørkekammerudstyr, objektiver og elektronblitz. Varerne blev typisk udstillet på hjemmelavede kasser eller borde. Fotoforretningernes butiksvinduer havde derudover et omfattende reklamemateriale fra de store producenter i branchen. Plakater, klistermærker og skilte fra Agfa, Kodak, Eumig, Rollei, m.fl. var klemt ind på den sparsomme udstillingsplads. Plakaterne havde ofte letpåklædte kvinder som motiv. I de frie 1970ere synes specielt fotobranchen at være bjergtaget af kvindekroppens skønhed.

Uden for på butiksfacaden var der ofte emaljerede reklameskilte, reklameflag og udhængsskilte med lys i. Udhængsskiltene var nærmest uden undtagelse fra enten Agfa eller Kodak.

Gislev Rejser, 1968. Foto: Gislev Rejser.
Rejsebrochure fra Harzen, 1970erne. Foto: Den Gamle By.

Rejsebureauer

Gardasøen og Gran Canaria
I 1974 var det meget almindeligt med små, selvstændige rejsebureauer i danske byer. Kæder som Spies, Tjæreborg, DSB og FDM var store aktører i perioden, men de kædeuafhængige rejsearrangører var stadig vidt udbredte. De små rejsebureauer arrangerede ofte selv rejser, men forhandlede derudover også rejser for andre udbydere på markedet. Et typisk rejsebureau i 1974 arrangerede både busrejser, flyrejser, kør-selv-rejser og en-dags-ture.

Selskabsbusrejserne, med en rejseleder og en planlagt tur i detaljer, var meget populære. De mest populære destinationer var Norge, Østrig, Jugoslavien og Italien, hvor specielt Gardasøen var trækplaster. Busture til Harzen og Rhinen i Tyskland var stadig populære i 1974. Men bilismens udbredelse gjorde, at folk selv havde mod på at vove sig ud i verden, og Tyskland var et af de attraktive mål for kør-selv-ferier.

Det største rejsemål for flyrejser var Spanien. Costa Del Sol, Costa Brava, Gran Canaria og Mallorca var yndede åndehuller for solsultne danskere året rundt. Grækenland med Kreta og Rhodos var også begyndt at blive populære i 1974. Man kunne købe rejser til Afrika, USA, Israel og det fjerne Østen, men priserne betød, at det primært var de mere velhavende forundt at komme til så eksotiske steder.

Sol, sommer og strandstol
Rejsebureauerne forsynede generelt deres butiksvinduer med væsentligt færre genstande end fotoforretninger. Bagbeklædningen i rejsebureauers vinduer var ofte neutrale, ensfarvede gardiner. Foran gardinerne blev der ophængt plakater fra de populære destinationer og prisskilte, ofte formet som en sol. I bunden af vinduet lå brochurer for egne og andres rejsetilbud. Endelig var der nogle steder hjemmelavede dekorationer i udstillingen. Det var op til en kreativ medarbejder i virksomheden at strikke noget sammen, der kunne fænge kundernes opmærksomhed.

Skilte, dekorationer og plakater var udbredte virkemidler i rejseburauers vinduesudstilling, Skive, 1974.
Foto: Privat eje.

Et fiskenet, en strandstol, nogle frugter og lidt sand – mere skulle der ikke til.
Mange rejsebureauer gjorde opmærksom på sig selv ved hjælp af udendørs udhængsskilte. Ofte var der tale om blå skilte fra SAS, som viste, at bureauet var SAS-agent og dermed havde tilladelse til at udstede billetter til SAS-flyvninger.

Glarmesterforretninger

– mere end ruder og glas
I modsætning til fotoforretninger og rejsebureauer, der var moderne, fremadskuende butikstyper, var glarmesterforretningen repræsentant for den mere konservative butik i 1974.

Glarmester Krampaus efterfølgers facade, København, 2007. Den originale facade er fra ca. 1909.
Foto: Den Gamle By.
En glarmesterforretning i Kolding, 1974-77.
Foto: Privat eje.

Glarmesterbutikkerne solgte ikke blot vinduer, men bl.a. også kunst, spejle, pynteting, fotorammer og blyruder. Malerier og reproduktioner var den største varegruppe i butikkerne. Kunstsortimentet havde ofte naturalistiske og nationalromantiske motiver og blev i folkemunde kaldet ’glarmesterkunst’ eller trivialkunst. 

Glarmesterforretningerne var kendte for at sælge billeder af brølende kronhjorte, idylliske bondegårde og skovsøer samt stovte fiskere med sydvest. Blyruder var meget moderne i 1970erne og glarmesterbutikkerne oplevede en stigning i salg og indsættelse af netop denne type boliginventar.

Grædende børn i vinduerne

Glarmesterforretningernes vinduesudstillinger var traditionelle og ændrede sig ikke væsentligt fra år til år. Malerier, reproduktioner, spejle, fotorammer og blyruder stod sirligt opstillede i vinduerne. Ofte stod hver varegruppe for sig i hvert sit vindue eller sektion. Ved juletid var billeder af grædende børn populære, og forskellige variationer af dette motiv blev stillet frem og fremhævet ved højtiden.

Glarmesterforretninger var ikke kendetegnet ved fængende reklameskilte og kommercielle virkemidler i butiksvinduerne. Uden for på facaden var glarmesterforretningerne også traditionelle eller decideret gammeldags. Der ses således ikke mange eksempler på, at de medvirkede til 1970ernes karakteristiske skov af lysende udhængsskilte. Havde glarmesterforretninger skilte på facaden, var de ofte af ældre dato og udført i metal.

Et yndet motiv i glarmesterens butiksvindue var grædende børn.
Foto: Den Gamle By.