opener

Radioamatørstation

Radioamatørstationen er genskabt efter en donation fra Bent Sjørslev. Bents far Arne Sjørslev var aktiv radioamatør på Samsø og brugte værkstedet fra 1971 til 2012. Med kaldesignalet OZ2AL kommunikerede Arne Sjørslev med andre radioamatører over hele verden. I 1974 havde han f.eks. kontakt med Boris i Sverdlovsk i Sovjetunionen og Jose i Brasilien. Værkstedet er indrettet, som det så ud i 1974.

Der var næsten 10.000 danske radioamatører i 1974. De fleste var medlem af EDR – Experimenterende Danske Radioamatører. I EDR udvekslede radioamatørerne blandt andet erfaringer med hjemmebygget udstyr. Det var særligt vigtigt, fordi færdigkøbt udstyr først blev billigere og dermed mere udbredt i slutningen af 1970´erne. I Arnes radiorum findes også hans store samling af QSL-kort, som han har fået tilsendt af andre radioamatører som en bekræftelse på radiokontakt.

Bemærk: Radioamatørstationen er kun åben på udvalgte dage