opener

Museologi

Med museologiforløbet får eleverne indsigt i, hvordan man kan formidle historien på et museum og hvorfor den formidles, som man gør i Den Gamle By.

Musæum i museet
Musæum i museet

Forløbet indeholder arbejde med museumshistorie og -formidling gennem spørgsmål som:

  • Hvorfor ser Den Gamle By ud som den gør? 
  • Hvilke formidlingsformer bruges for at gøre historien nærværende? 
  • Hvordan indsamles museumsgenstande, hvilke indsamles og hvilke genstande viser vores kulturarv? 
  • Hvad er kulturarv for eleverne?

Forløbet skærper elevernes evne til at afkode og forstå de mange elementer, som Den Gamle By er sammensat af. Selvom forløbet er udviklet med afsæt i Den Gamle By, er indholdet af generel karakter, og det kan oplagt anvendes som optakt til studiebesøg på andre museer.

Besøget i Den Gamle By

 Oplæg med power point om Den Gamle Bys historie og formidlingsformer. 

  • Elevopgave: Tage billeder af udstillinger, så de didaktiske, affektive og æstetiske udstillingsprincipper er repræsenteret.  
  • Rundvisning i Musæum 1927, det typiske provinsmuseum. 
  • Oplæg med power point om Den Moderne By, om indsamling af genstande og om kulturarv.
  • Diskussion og spørgsmål i plenum.

Fag i gymnasiet

Henvender sig til fagene dansk, historie, almen studieforberedelse og historie-dansk opgaven.
Op til 30 elever.

Pris og varighed

Forløbet varer 3 timer (2 moduler) og  tilbydes fra påske til medio november.

Pris per klasse for oplæg, rundvisning og workshop: 1.100 kroner + entré. 

Elever på HF-enkeltfag, VUC, gymnasial supplering og lignende får 50 procents rabat på entréprisen.
Studerende ved højskoler og andre ikke-kompetencegivende uddannelser får 20 procents rabat på entré prisen.

Elever på ungdomsuddannelserne på gymnasietrin har fri entré.

Museologi- og Historieforløbet kan knyttes sammen.  I så fald har undervisningsafdelingen forslag til opgaver, fremstilling af plancher, udstilling og diskussionsemner. Kontakt museet.