opener

Skoledag i 1864

Skoledag som i 1864, børn klædt ud

At mærke historien ...

En skoledag i 1864 indebærer salmevers, disciplin og udenadslære. Elever, der møder til et sådant forløb, har hjemmefra - via det materiale, læreren får tilsendt på forhånd - forberedt sig ved dels at "læse på lektien" og dels at have fået en rolle som et barn fra 1864 med et bestemt navn og status efter hvad vedkommendes far er. Dette sidste var vældig vigtigt dengang og bestemte ens position både i samfundet, i skolen og i forholdet til læreren/lærerinden. Eleverne iklædes autentiske kopier af børnedragter fra midten af 1800-tallet.

På denne måde kan elever fra 4.-5.-6. klasser ikke bare lære om, men selv opleve historien. Ved at give eleverne en oplevelse, der aktiverer sanserne og adskillige intelligenser, mærker de en lille del af den historiske virkelighed på egen krop. Denne form for viden sætter sig spor i dem på en helt anden måde end den, de får som andenhåndsviden gennem bøger eller andre medier - den bliver til erfaring. Således giver et skoleforløb i Den Gamle By et bidrag til elevernes historisk-kulturelle dannelse

Skolepige fra 1864 med hånden oppe

 
Rollespil i Den Gamle Bys skolestue.

Hør mere her om forløbet "skoledag i 1864" i videoen.

Praktisk information

Rollespil om en skoledag i 1800-tallet i Den Gamle By er for 4. - 6. klasse.
Der fremsendes baggrundsmateriale til læreren med skolehistorie og eksempler på 1800-tallets salmevers, forlæg til skrivning, læsetekster med mere.

Varighed 2¼ time 

Pris: 900 kroner.