Den aarhusianske lærer og translatør Peter Holm grundlagde Den Gamle By i 1909. Og uden at nogen rigtigt tænkte over det, skabte han i Aarhus verdens første frilandsmuseum for byernes historie
Af Birgitte Kjær, cand.mag. og tidligere overinspektør i Den Gamle By
”Hvem tæller vel de tabte slag på sejrens dag?” kunne Peter Holm glad udbryde, når et projekt lykkeligt var bragt til afslutning, og for eksempel et nyt hus var genrejst i Den Gamle By med korrekte værksteder og interiører. Og der skulle mange kampe til – også tabte, før Peter Holms ide om frilandsmuseet for købstadkultur havde vundet, og han selv blev anerkendt for det.
 - Peter Holm (th) på Borgmestergårdens trappe sammen med sin gode ven og rådgiver fra Nationalmuseet, Christian Axel Jensen og frue og Den Gamle Bys første arkitekt S.F. Kühnel.
Som museumsmand var han selvlært. Han brændte for sit museum og for dets idé, hvormed han var nyskabende. Han var entusiastisk og charmerende. Men da han skulle pege på sin efterfølger, valgte han en mand af en helt anden støbning, den lærde videnskabsmand. Nu skulle livsværket, Den Gamle By, blåstemples som videnskabelig institution. Han var sig sin betydning bevidst som den, der kunne skabe ting, men vidste også, at han var uden for den traditionelle museumsverdens formskærerlaug, hvad han især i starten fik at føle. Derfor glædede æresdoktorgraden ved Aarhus Universitet ham.
Men inden for frilandsmuseerne i Norden blev han fra 1909 banebrydende og højt værdsat som inspirator og mentor.
Peter Holms vision
I årtierne omkring år 1900 ændrede hele bykulturen sig på grund af industrialiseringen. Gamle håndværk med århundreders traditioner bag sig forsvandt hastigt. Tilsvarende ændredes bybilledet. De gamle bindingsværkshuse, der gennem århundreder havde præget såvel hovedstaden som købstæderne, veg nu for nyt murstensbyggeri. Men eftersom landbrug var landets hovederhverv, og langt størsteparten af landets befolkning endnu boede på landet, havde man ikke øjnene åbne for denne udvikling.
Det så Peter Holm før alle andre. Med sin baggrund i en gammel århusiansk håndværkerfamilie havde han et klart blik for, hvordan disse erhverv, der havde været en af de bærende søjler i købstædernes økonomi, nu ændredes eller forsvandt.
Håndværkerne kunne være rige borgere men også små håndværkere. Han så det imidlertid i et helhedsbillede, hvor også byens købmænd, store som små, var med. Og i helhedsbilledet hørte også deres hjem og huse med.
Landsudstillingen skød Den Gamle By i gang
Det hele startede i 1907, ja måske snarere i 1880'erne, hvor en inspirerende lærer, Hr. Rasmussen, fra Fengers Skole vakte Peter Holms interesse for historie. Efter at Peter Holm i 1891 havde taget skolelærereksamen, vendte han tilbage til fødebyen Aarhus og blev i 1894 ansat ved Aarhus kommunale skolevæsen. Men den historiske interesse holdt ved, og han blev i 1905 medlem af Aarhus Museums bestyrelse.
Aarhus by planlagde i disse år en stor landsdækkende industriudstilling til 1909. Under inspiration fra tilsvarende store industriudstillinger i København i 1879 og 1888 planlagde man, at også Aarhus’ Landsudstilling skulle rumme en historisk afdeling. I 1879 i København var det en udstilling af landlige genstande.
Nu, da Peter Holm i 1907 blev formand for den komité, der skulle planlægge den historiske udstilling, ændrede han vinkelen til, at det skulle være håndværk og boliginteriører fra byerne, der skulle være i centrum.
Denne ide havde dog vanskeligt ved at vinde gehør hos formanden for Aarhus Museums bestyrelse, der – med Nationalmuseets direktør, Sophus Müller som forbillede – lagde mere vægt på museets forhistoriske samlinger.
 - Det satiriske blad Klods Hans' karikatur af Peter Holm, der pisker hestespandet foran den rottebefængte Borgmestergård, 1909.
Borgmestergård truet af nedrivning
Det samme år stod en stor købmandsgård i Aarhus fra 1597 for nedrivning, og Peter Holm så muligheden for at bruge den som ramme for den historiske udstilling. Han havde – igen i modsætning til formanden for Aarhus Museums bestyrelse - erkendt gårdens bygningshistoriske kvaliteter, blandt andet som bærer af en af landets ældste, bevarede hængende svalegange. Og Peter Holm fik gennemtrumfet, at gården blev opmålt, nedtaget og med navnet Den gamle Borgmestergaard genopført på Landsudstillingen, hvor den med sine interiører blev en stor succes.
Da Landsudstillingen sluttede, dannedes en komité, der skulle sikre, at huset og de samlinger, Peter Holm med så stor entusiasme havde bragt til veje ved lån fra mange familier i Aarhus, ikke skulle splittes igen.
Åbning i Botanisk Have
Frem til åbningen 23. juli 1914 lykkedes det at få genrejst såvel den store købmandsgård samt et par andre huse i et hjørne af det århusianske parkanlæg, der i dag er Botanisk Have.
Navnet var fortsat Den gamle Borgmestergaard, og nu begyndte for alvor kampen for det, der skulle udvikle sig til Den Gamle By, Danmarks Købstadmuseum.
Allerede på dette tidspunkt havde Peter Holm et billede af, at der skulle rejse sig en hel museumsby omkring Borgmestergården med fokus på købstædernes bindingsværkshuse og med et rigt inventar fra de gamle håndværk, der var ved at forsvinde og med interiører, som borgerskabet kunne have boet i fra 1500-tallets slutning og frem til midten af 1800-tallet.
At hans planer for at opbygge en hel by var klare for ham allerede i 1914 ses af den omhu han lagde i placeringen af de huse, han anlagde på grunden. De blev med et for Peter Holm typisk kunstnerisk men også fremsynet greb anlagt, så de ville komme til at danne både en krum gadelinje og et torv.
Men ét var husene; de skulle også fyldes med alle dagligdagens genstande. Ved erhvervelsen af disse kom Peter Holms evner til at tale sit museums sag rigtig for dagen. Et eksempel: I museets lille lysthus skulle der dækkes op til thedrikning – men themaskinen manglede. Følgende replikskifte med en ven af museet huskedes længe: ”Ja, Bågø, De har jo Fantasi, De kan nok forestille Dem, at der mellem Kopperne engang skal staa en dejlig Themaskine”. Efter et øjebliks Tøven slog han mig paa Skulderen og sagde: ”De skal faa en dejlig Themaskine” . Peter Holm kendte selvfølgelig til Bågøs themaskine, og erhvervede ved den lejlighed en af museets bedste empire-themaskiner.
 - Peter Holm viser Borgmestergården frem for pigespejdere.
De vanskelige år 1914-1924
Med Den gamle Borgmestergaard og de fire huse, der i starten udgjorde museet, havde Peter Holm skabt begyndelsen til verdens første frilandsmuseum for købstadkultur.
Gennem de næste 30 år lykkedes det ham ved utrættelig flid at genrejse 44 huse omkring de fire oprindelige, og byplanen blev videreudviklet, så der blev en hel by ud af det med rige interiører og værksteder.
Men de første år var vanskelige. Selv om Peter Holm i 1914 af staten fik bevilget 1.500 kr. til årlig drift af museet, levede han ikke uden problemer. Hårdest at bære – og måske vanskeligst at forstå og nok derfor mest sårende - var modstanden fra Nationalmuseets ansete direktør, Sophus Müller.
Müller havde arkæologens indbyggede respekt for ”den ægte vare”, som genstandene i sig selv jo var, men var et hus flyttet fra sin rod og eventuelt råddent tømmer udskiftet med nyt, var det for ham ikke mere den ægte vare men ”imitation” og derfor ikke videnskabeligt i orden.
Holms Tivoli
Det var heller ikke i orden at placere genstande i interiørerne, der ikke havde stået der altid. Det var en holdning, han også gav udtryk for over for Dansk Folkemuseum (det senere Frilandsmuseet i Lyngby).
Der var imidlertid en vis inkonsekvens i denne holdning, al den tid Sophus Müller selv i 1906 havde flyttet en jættestue fra Lolland til Nationalmuseets gård og også sammesteds opført en kopi af en dysse fra NV-Sjælland. Ligeledes havde Müller støttet, at brygger Carl Jacobsen fremviste afstøbninger af blandt andet antikke statuer. Måske sårede dette Peter Holm så meget mere, som det han allersidst ønskede var, at Den Gamle By skulle blive et Tivoli.
I formidlingens tjeneste ønskede han, at arbejdet skulle blive gjort så godt som muligt. Det ses også af, at han, da Borgmestergården skulle genrejses i 1914, afveg fra de oprindelige planer for indretningen for i stedet at rette sig efter de bevarede spor i huset. Herved fik rummene en funktion og dekoration, der var i nøjere overensstemmelse med de oprindelige.
Frem til 1924 genrejste Peter Holm endnu fire bindingsværkshuse, der oprindelig havde ligget i Aarhus.
I arbejdet med dette nye og vovelige projekt, det borgerlige interiørmuseum, fik han imidlertid gennem alle årene stor støtte fra museumsinspektør Chr. Axel Jensen, på trods af at han kom fra Sophus Müllers Nationalmuseum.
Bijob som skolelærer
Den gamle Borgmestergaard, som området stadig kaldtes trods vokseværket, var en privat institution, og der var ikke penge til en egentlig aflønning af Peter Holm. Han tjente frem til 1918 sine penge dels ved at undervise i Aarhus kommunale skolevæsen dels ved oversættelsesarbejde. Arbejdet med museet skete vederlagsfrit i fritiden. Derefter blev han fuldtidsarbejdende på Den gamle Borgmestergård, men måtte stadig tjene sine penge ved oversætterarbejde. Dette fortsatte til langt op i 1930'erne. Ind i mellem var der også stadig lidt skolearbejde. Som kyndig i engelsk tjente han også penge ved at ledsage aarhusianske forretningsfolk, der ikke beherskede sproget, på rejser til England. Han var på sådanne rejser hen ved 20 gange. Ved siden af alt dette studerede han flittigt historie; hvad han genskabte på museet, skulle være historisk korrekt.
 - Århus Mølle.
Anerkendelsen og fortsat udbygning 1924-45
I årene 1923-26 skete der en tilvækst, der for alvor skabte Den gamle Borgmestergaard om til Den gamle By.
Peter Holm fik mulighed for at erhverve dels et stort bygningskompleks fra Aarhus, Aarhus Mølle med bygninger fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet, dels det meget store Klingenbergske gårdkompleks fra Aalborg med pakhuse, stenhuse og beboelseshuse.
Med disse huse genrejst ville bybilledet for alvor blive udbygget, torvet bedre bebygget, gadelinjerne lukkede og en ågade dannet. Til dette store projekt fik Peter Holm tilskud både fra Aarhus kommune, fra Ny Carlsberg-fondet samt fra flere private personer i byen, der støttede arbejdet med genopførelsen ud fra hvert deres fag.
Og Peter Holms store og frivillige indsats gennem de forløbne år blev nu belønnet. Museet blev i 1924 omdannet til en selvejende institution med navnet ”Den gamle By” og – selv om hoveren var langt fra Peter Holms karakter – må det have været med en vis fornøjelse, at han så den nye institution få overdraget hele Aarhus Museums historiske samling.
Nu kunne han ud over interiørerne også fremvise væsentlige specialsamlinger fra historisk tid. Peter Holm blev udnævnt til inspektør for den nye institution og fik løn, dog så beskeden at han fortsat måtte lave oversætterarbejde i fritiden. Han stod tidligt op og arbejdede, før han mødte på museet.
Anerkendelsen begyndte at komme. Ved Skandinavisk Museumsforbunds møde i Danmark i 1929 blev en del af mødeaktiviteterne henlagt til Den Gamle By. Her mødtes førende museumsfolk fra hele Norden, og Peter Holms værk blev med rette beundret. Her knyttedes også nyttige venskaber.
 - I 1946 udnævnte Aarhus Universitet Peter Holm til æresdoktor. Det er Peter Holm nummer fire fra højre.
Æresdoktor ved Aarhus Universitet
I 1933 blev Peter Holm udnævnt til direktør, og først nu kunne han for alvor lægge alt det arbejde til side, der gennem de forløbne år havde skaffet ham en indtægt. Og i 1946, året efter at han var gået af som direktør, gjorde Aarhus Universitet ham til æresdoktor.
Peter Holm hvilede aldrig på laurbærrene. Museet gik forud for alt.
Udbygningen efter de store tiltag i 1920'erne fortsatte; endnu 20 huse/interiører blev det til indtil hans afgang i 1945. Penge til at genopføre nedrivningsdømte huse og indrette dem med relevante værksteder og interiører var der imidlertid ikke.
Her måtte Peter Holm gribe til nye metoder. Var det muligt at erhverve et relevant bindingsværkshus, og var der et egnet værksted at få, gik han til det pågældende fags folk og fik dem spændt for vognen. Hos dem skabte han en interesse for at bevare netop deres fag fra glemsel, og gjorde dem derved interesserede i at skaffe midler til genopførelse af et hus at etablere værkstedet i.
Og den samme kontakt til fagenes egne folk udnyttede han, når værkstedet skulle etableres. Det blev fagets egne folk, der opstillede værkstederne, så alt blev anbragt korrekt.
Interessen blev opbygget på flere måder. Han drog folk ind i sin fortrolighed, fortalte om sine bekymringer og spurgte om råd. Hvor skulle man mon få penge fra? Hvilke folk ville det være formålstjenligt at kontakte? Således arbejdede han gennem alle årene på at få fagenes egne folk til at rejse penge og sikre væsentlige værksteder.
Samarbejde i Norden
De øvrige nordiske frilandsmuseers ledere beundrede Peter Holm. De havde om nogen forståelse for, hvilke problemer han havde haft. De fleste af dem var, som han, selvlærde, enlige ildsjæle, der investerede deres liv i arbejdet for en idé.
Især blev samarbejdet med Anders Sandvig fra Maihaugen i Lillehammer givende, for selv om det var et frilandsmuseum for den landlige kultur, var problemerne de samme. Peter Holms nyskabende ide om et frilandsmuseum for købstadkulturen smittede også af på de andre nordiske lande.
Skansens frilandsmuseum i Stockholm blev udvidet med en byafdeling, og i Norge oprettede man stiftelsen Gamle Bergen, der skulle bevare gamle Bergen-huse. Også Klosterbacken i Turku/Åbo i Finland står i gæld til Peter Holm.
Manden og personligheden
”Jamen, Peter Holm var jo så charmerende”, sagde museumsdirektør, dr. phil. Helge Søgaard, når han skulle forklare, hvorfor det var vanskeligt at modstå Peter Holms ivrige insisteren på, at folk skulle hjælpe hans museum. Og han kunne da også være svær at modstå. Mødte han en af byens pengemænd på gaden, hilste han straks, konverserede interesseret fruen om børnene og manden om forretningen, fortalte begejstret om de sidste nye planer for museet, indtil manden med et let suk sluttede samtalen med et ”Og hvad skal det så koste denne gang ?”.
På denne måde lykkedes det Peter Holm at få rejst 45 huse på knap 35 år !
Den Gamle By i dag
Museet, som det står i 2009 med nu tæt på 80 huse, skylder Peter Holm sin tilblivelse, sin idé, sin ånd. Peter Holms efterfølgere som direktører har været sig arven bevidst, fulgt Peter Holms tanker og arbejdet målbevidst på at holde sig på videnskabeligt grundlag, så Sophus Müllers spottende udtryk ”Peter Holms Tivoli” aldrig skulle virkeliggøres.
|
|
Blå Bog for museumsdirektør Peter Holm 1873-1950
Født 14. maj 1873 i Havnegade 44 i Aarhus som søn af sejl-, flag- og kompasmager Rasmus Christian Holm (1837-1916) og Emma Petrea Jensen (1846-1932).
Død i Aarhus 1. februar 1950.
Gift 1899 med Agnes Charlotte v. Haven (1876-1929) med hvem han fik sønnen Ralph; ægteskabet opløst 1921.
Gift anden gang i 1921 med Petra Julie Nielsen (1889-1983), som fra dette år forestod arbejdet med museets tekstilsamling, fra 1938 som museumsinspektør.
Præliminæreksamen fra Aarhus Private Realskole 1888, lærereksamen fra Jonstrup Seminarium 1891, fra 1894 lærer ved det kommunale skolevæsen i Aarhus. Translatøreksamen i engelsk 1898. Besøgte 1888 den store nordiske udstilling i København. Rejser i England og Tyskland.
1907 indvalgt i bestyrelsen for Aarhus Museum, hvor han fik ansvaret for museets historiske afdeling. Samme år udpeget til formand for det udvalg, der skulle forestå en historisk afdeling for Aarhus by på Landsudstillingen 1909.
Fra 1914 leder af museet Den gamle Borgmestergård, fra 1924 Købstadmuseet Den gamle By. Udnævnt til museumsdirektør 1932, pensioneret 1945. 1910-24 medlem af ”Komiteen til Bevarelse af den gamle Borgmestergaard i Aarhus”.
1924-50 medlem af bestyrelsen for Købstadmuseet Den gamle By. Initiativtager til foreningen Den gamle Bys Venner 1927.
Ridder af Dannebrog 1916, Dannebrogsmændenes Hæderstegn 1934.
Dr.phil. h.c. ved Aarhus Universitet 1946.
Har bl.a. skrevet Aarhus 1909. Landsudstillingens officielle Fører (Aarhus 1909), Aarhus Domkirke. En Vejledning for Besøgende (Aarhus 1911), Vandringer i Lübeck (Lübeck 1911), Aarhus (Aarhus 1916), 25 Stole i den gamle Borgmestergaard, (Aarhus 1922), Vor Frue Kirke i Aarhus gennem otte hundrede Aar (Aarhus 1926), Den gamle By i Aarhus (København 1926), Den gamle By i Aarhus. Fra Borgmestergaard til Købstadmuseum 1909-1945 (Aarhus 1951). Redaktør af Den gamle Bys årbog 1927-45.
|
