opener

Sommer i Den Gamle By

Nyd sommeren og mærk den historiske stemning i Den Gamle By.

Mød aktørerne i det levende museum, gå på opdagelse i de historiske butikker, køb hindbærbrød ved bagerfruen og spis madpakken i solen eller besøg en af vores restauranter. 


Levende museum

I sommerperioden har vi ekstra mange aktører i det levende museum. Så du møder mennesker, der forestiller at leve i en anden tid. De laver havearbejde, mad, hugger brænde, strikker eller ekspederer kunder i butikken. De vil gerne snakke så stop op.

Rollerne i det levende museum


En dag som barn i gamle dage

I sommerferien kan børn mellem 8 og 13 år rejse tilbage i tiden og for en dag opleve af være barn i 1864 eller 1927. Tilmelding nødvendig. 

Barn i gamle dage


Historiske butikker

Handel er en del af den historiske oplevelse. I vores butikker kan du købe varer, der ikke fås andre steder. Du kan også bare gå på opdagelse og snakke med ekspedienterne.

Vi har blandt andet en bager, boghandel, isenkræmmer, radioforretning og to købmænd - fra 1974 og fra 1864. Historiske butikker


Nyheder i 2017 i Den Gamle By

Aarhus Fortæller

Den første udstilling nogensinde om Aarhus' historie fra vikingetid til nutid.

Smykkeskrinet

Smykkeskrinet er en underjordisk udstilling, der består af ca. 1000 danske smykker af sølv samt enkelte af guld fra perioden 1900-2000.


Børn - gratis entre

Den Gamle By er et børnevenligt museum. Luftgyngerne og karusellen står klar til en svingtur på festpladsen. Du kan også prøve kræfter med stylterne, dåsekast eller keglebanen. Skrumle en tur gennem byen med hestevognen eller fodre gæssene.

I billetsalget kan I få en skattejagt og udforske Den Gamle Bys kroge. 


Restauranter og madpakker

Traktørsted Simonsens Have severer traditionel dansk mad og holder åbent året rundt.
Du er naturligvis også velkommen til at spise din medbragte mad i Madkassen eller i det fri. 
Mad og drikke

Hvis det regner, kan du ...