Da Den Gamle By blev grundlagt i 1909, var det samtidig begyndelsen til verdens første frilandsmuseum for byernes kulturhistorie. Manden bag museet var ildsjælen og skolelæreren Peter Holm, og hans ideer er stadig bærende for museets seneste udvikling. Rundvisningen fortæller om de tanker, der ligger bag opførelsen af de bygninger, der i dag udgør Den Gamle By.

Det prægtige borgerhus fra 1683 er opført af Kongens møntmester og lå oprindelig i Borgergade i København. Rundvisningen giver indblik i husets og beboernes historie. I 1700-tallet boede møntmester Wineke i huset. Hans mestermærke var det lille hjerte, som også i dag findes på danske mønter. Genopførelsen af huset, der har kostet 60 mio. kr., er udført med en lang række gamle og næsten glemte håndværksteknikker. Husets smukke sale med det imponerende fugleloft og de malede gobeliner er en helt særlig historie om principper for restaurering og genskabelse.
Læs mere om Møntmestergården

Handelen var den væsentligste enkeltfaktor i dannelsen af købstaden. På rundvisningen får I overblik over, hvad en købstad er, og hvordan den adskiller sig fra det omgivende land. Guiden fortæller om byens handel og håndværk, om dyrehold og smålandbrug og om de store sociale forskelle i 1800-tallet.
Købmandsgården viser handelen i butikken, arbejdet på kontoret, hvor købmanden ordnede sine pengesager og livet i køkken og de private stuer. Et besøg i forskellige værksteder er udgangspunkt for historien om lavene, der var karakteristiske fællesskaber for håndværk frem til 1700-tallets oplysningstid.

Den Gamle By er i gang med en stor udvidelse i form af Den Moderne By, hvor der er fokus på de nye tider i 1927 med benzintank, fortove, elektricitet og telefontråde. Der er også fokus på, hvad der rørte sig i 1974 med radioforretning, fotoborg, broderibod og meget mere. I løbet af de kommende år kommer der flere bygninger til blandt andet et konditori, en bladkiosk, et minimarked, en lægeklinik, et jazzværtshus, et bofælleskab, en herskabslejlighed, en pensionistbolig og en tyrkisk lejlighed. Rundvisningen fortæller om tankerne bag, hvor er projektet på vej hen, og hvad er status for byggeriet.

I renæssancen begyndte de byer, vi kender i dag at tage form. Torvene blev lagt fast, gadenettet fik faste strukturer, og borgerne begyndte at opføre deres huse i gadelinien. Men husene blev bygget forskudt og med afstand mellem de enkelte ejendomme, som det ses mange steder i Den Gamle By.
Få steder kan renæssancen belyses så alsidigt som her. Fra byens overordnede plan, over gader, torv til store købmandsgårde vises, hvordan man her indrettede sig på Christian den 4.'s tid og om tidens mode, madvaner, arkitektur og tanker om sundhed.

Borgmestergården fra 1597, der også var en af byens store købmandsgårde, er det første hus, der blev opført i Den Gamle By. I huset vises en kavalkade over dansk stilhistorie gennem 300 år. Der findes ikke bevarede interiører fra gotikken, så kavalkaden begynder med Renæssancen fra cirka 1530 til 1630. Her var det almindelige siddemøbel bænken. Turen går fra Renæssancens farverige, robuste rum over barokken, rokokoen, Louis Seize stilen, empiren til senklassicisme og frem til Guldalderens borgerlige hygge i sidste halvdel af 1800-tallet.
Læs mere om Borgmestergården

Lav og købstad var uadskillelige elementer. I middelalderen opstod der håndværkerlav i de fleste større, europæiske byer. Håndværkerne sluttede sig sammen om fælles faglige interesser i lavene. Svendene sluttede sig sammen i ét lav og mestrene i et andet.
Lavene eksisterede, indtil loven om næringsfrihed trådte i kraft i 1862.  En række genstande havde stor både praktisk og symbolsk betydning i lavene. Det gælder for eksempel drikkepokalen, den såkaldte Velkomsten, skafferstokken og lavsladen.

Jul og ”de gode, gamle dage” hører sammen. Den jul, vi fejrer i dag, blev hovedsagelig skabt af købstædernes borgere mellem 1810 og 1890, men julefesten er meget ældre. Den Gamle Bys bygninger og interiører viser i juleperioden borgerskabets smag og livsform gennem 400 år. Derfor rummer museet enestående muligheder for at lade gæsterne træde ind midt i julefesten, som den har formet sig fra cirka 1600 og frem til 1974.
Læs om udstillingen Den danske juls historie

Barneårene tilbragte H. C. Andersen som bekendt i Munkemøllerstræde i Odense, hvor også enkestiftelsen Eilschous Boliger lå. Her boede præsteenken Madam Bunkeflod og hendes svigerinde, og her kom den helt unge Hans Christian ofte på besøg: ”…Jeg var hos dem den meste Tid af Dagen; dette var det første dannede Huus, hvori jeg fandt et Hjem”, skrev H. C. Andersen.
Han brugte senere de to kvinder som figurer i flere eventyr og romaner. Den Gamle Bys huse, gårde, værksteder og gader danner tilsammen et billede af en dansk by, som den kunne tage sig ud på H. C. Andersens tid (1805-1875).

Industrialiseringens fremmarch i 1800-tallet betød store ændringer for mange kvinder og børn - og ikke altid til det bedre. Landbrugets mekanisering satte gang i indvandringen fra land til by, og her mødte landbokvinderne et helt andet liv. I denne periode ses de første selverhvervende kvinder. Skolereformen af 1814, der betød undervisningspligt for alle, fik også stor indflydelse. Rundvisningen ser blandt andet på, hvordan en skoledag forløb i 1800-tallet og på børnenes arbejde som bidrag til familiens økonomi. Rundvisningen slutter i Legetøjsmuseet. Børns leg og legetøj har gennem tiden været en vigtig faktor i opdragelsen til voksenlivets roller.

Byens vand var udrikkeligt indtil begyndelsen af 1800-tallet. Både børn og voksne drak øl – dog i en svagere udgave end i dag. I en by af Den Gamle Bys størrelse boede omkring 700 mennesker og et par hundrede dyr. Og da man ikke havde kloakker, er det ikke svært at forestille sig rendestenene og stanken i byen.
Rundvisningen fortæller om hygiejnen i købstæderne, vandforsyningen, håndteringen af affald og meget mere. I apoteket, der er indrettet, som i slutningen af 1700-tallet, fortælles om datidens medicin. I apotekerhaven er der gyselige historier lægeplanter og om den overtro, der gennemsyrede hele samfundet.

Mange tænker måske ikke over, at byboere har haft haver bag husene. Alle haver i Den Gamle By fortæller hver især interessante historier og spænder fra Renæssancehaven i 1640 over Apotekerhaven i 1700årene, pryd- og nyttehaven i 1864 til den nemme have i 1920. Haverne er anlagt som udtryk for tidernes skiftende stil og mode. Apotekerens urtehave rummer både giftige og lægende urter med skræmmende historier fra myternes verden.
Se de historiske haver i Den Gamle By

Den Gamle Bys tømrere, murere, malere med flere tilbyder rundvisninger i traditionelt håndværk og i stilhistorie. Rundvisningerne varierer alt efter jeres ønske, og efter hvad håndværkerne arbejder med i øjeblikket.
Læs mere