opener

Historien om aprilsnar

Aprilsnar er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår og nytår.  Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det fx sker til fastelavn. 

I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden. 

Hvorfor 1. april?

De fleste kulturer har forskellige former for narredage, som regel placeret i tilknytning til betydelige skift i årets cyklus, nytår.

Men hvorfor så netop Første April? Èn teori er, at valget af denne dato hænger sammen med kalenderreformen, og overgang fra juliansk til gregoriansk kalender. Frankrig var det første land, som overtog pave Gregorius´kalender, hvilket skete allerede i 1582. Allerede i 1564 havde en lov dog flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til 2. januar.

En af konsekvenserne var, at nytår blev "flyttet" fra slutningen af marts til 1. januar. I følge denne teori blev betegnelsen "Poisson d´avril" ("Aprilsfisk") sammen med drillerier, knyttet til de stædige, der ikke ville lade sig indrullere i det nye system, men hårdnakket holdt fast ved at fejre det gamle nytår.

Denne teori kan dog ikke forklare, hvorfor aprilsnarreriet så var udbredt i protestantiske og anglikanske lande på 1. april før disses overgang til gregoriansk kalender. Det er heller ikke helt klart hvilke konkrete belæg, teorien har - men dette forhindrer ikke, at man kan opleve den præsenteret som et faktum. Hvad den altså ikke indtil videre er.

Kilde: historie-online.dk