• en.gif
dgb_greypipe.gif
dgb_printerikon.gif
dgb_logo.png

Åbningstider

 

31. marts - 29. juni kl. 10-17

 

Vi har åbent hele året

Praktisk information

Kørestolsbrugere og gangbesværede
Den Gamle Bys gader er belagt med brosten, og det kan være en udfordring for gangbesværede og kørestolsbrugere.
Vi anbefaler, at man undgår Vestergade, som er stejl og er belagt med toppede brosten. For at undgå Vestergade skal man gå igennem Handelsgartneriet Bernstorff og ned over Festpladsen. Derudover vil flade praktiske sko være en god ide.
Der er desværre ikke nem adgang for kørestolsbrugere i byens huse, og det vil derfor kræve hjælp at komme ind i huse og udstillinger.

Lån en handicapscooter
Man kan låne en handicapscooter ved henvendelse i billetsalget. I højsæsonen er der rift om scooterne, så det er en god ide at bestille i forvejen på 86 12 31 88. Scooteren er nem at betjene.

Lån en trækvogn
Man kan låne en trækvogn til at transportere tasker og medbragt mad rundt i byen. Mindre børn synes også, at det er herligt at få en køretur i dem. Disse vogne kan desværre ikke reserveres på forhånd.

Hunde
Hunde er velkomne i gaderne, men ikke inde i husene.

Toiletter og pusleplads
Handicaptoiletter findes i Møntmestergårdens gård. Derudover findes der toiletter og puslepladser flere steder på museet. Skulle man få brug for det, kan man i receptionen gratis hente bleer, hygiejnebind, hovedpinepiller, plastre og hundeposer.

Døve og hørehæmmede
Man kan gratis få tilknyttet en tegnsprogstolk, hvis man har bestilt en rundvisning. Det eneste krav er, at rundvisningen er bestilt og betalt senest tirsdag ugen før.

Handicapmedhjælpere
Handicapmedhjælpere, der er på arbejde, har gratis adgang til Den Gamle By.

Mad og drikke
Den Gamle By har flere restauranter. I kan også nyde jeres medbragte mad.
Læs mere her

Vil du forære os en ældre ting?
Har du en genstand, som du overvejer at forære til Den Gamle By, så send os et billede - enten på mail eller i en konvolut - eller ring til os. Den Gamle By har begrænset plads, så vi modtager kun ting efter forudgående aftale.

Gavekort
Du kan købe gavekort til Den Gamle By på valgfrit beløb. Enten direkte i receptionen eller
per telefon: 86 12 31 88. Du kan også melde dig ind i Den Gamle Bys venner.