opener

Guide til Den Gamle By

To forskellige guidebøger

I billetsalget, Museumsbutikken og Boghandlen kan du købe guidebogen "På tur i Den Gamle By" for 25 kroner. Den fortæller museets historie og guider dig rundt til de mange huse, værksteder og lejligheder. 

Du kan også købe en billedguide til 50 kroner. Bogen giver hurtigt et overblik over museets tre bykvarterer fra 17/1800-tallet, 1927 og 1974. De mange illustrationer viser vej og fokuserer på detaljer. Brug billedguiden under besøget eller tag den med hjem som inspiration og  souvenir.

App til Den Gamle By

I Den Gamle By-app'en finder du information om husene og flere end 300 billeder og illustrationer. Test din viden i en quiz eller blive guidet på en særlig rute.

Juleruten viser, i hvilke interiører du kan opleve julens historie fra midt i november til nytår.

App'en er realiseret med midler fra Tuborgfondet.