Mennesker og roller i det levende museum

Tiden er 1864, og madam Wiberg passer hus, høns og have, men hun har som regel tid til en snak. Af og til er Jomfruen også hjemme.

Tjenestepigerne laver mad til den store husholdning. Gårdskarlene bliver sat i sving med at hente vand og brænde. Tiden er 1864, og dragterne er syet som nøjagtige kopier i materialer som uld, vadmel og bomuld, der var almindeligt brugte på den tid. Vær ikke forbavset, hvis der bliver hilst farvel med et ”adjøs” eller ”Guds fred”.

Folk fra landet er nye i byen i slutningen af 1800-tallet, og de må ofte bruge ufine metoder for at overleve. Måske bliver du tilbudt børster, sæbe eller en tår til tørsten af gadehandlerne. Prisen kan altid forhandles!
Mød også bådsmanden, trommeslageren, lirekassemanden, gøglerne og alle de andre.

Vi er i 1927, og boghandleren er klædt i sit sorte, solide jakkesæt, der var almindelig på den tid. Når han går på gaden, har han sin høje hat på. Sammen med stokken var hatten et signal om boghandlerens status.
Læs mere om butikken her

Vi er i 1927 og isenkræmmerens jakkesæt er en nøjagtig kopi af en dragt fra dengang. Som boghandleren tager også isenkræmmeren sin sorte hat på og af og til en stok med, når han forlader butikken.
Læs mere om butikken her

Gartnernes dragter er nøjagtige kopier af dragter fra slutningen af 1800-tallet. Læs mere om Handelsgartneriet Bernstorff fra cirka 1880.
Læs mere om gartneriet her

I købmandsgårdens butik er det svenden, der tager imod kunderne. Han er altid god for en beretning om preussernes besættelse, varer og handel i 1864.
Læs mere om butikken her

Bagerfruen i butikken siger hverken ”hej” eller ”ha’ en fortsat god dag”. Så hun forstår ikke alle de begreber og ord, vi bruger i dag. Men hvis der er tid, fortæller hun gerne om opskrifter, brød, kager og livet i slutningen af 1800-tallet.
Læs mere om butikken her