• en.gif
dgb_greypipe.gif
dgb_printerikon.gif
dgb_logo.png

Åbningstider

 

31. marts - 29. juni kl. 10-17

 

Vi har åbent hele året

Fra påske til nytår er der levende museum i Den Gamle By med talrige aktører i dragter og roller som mennesker fra 1800-tallet.

Købstaden på H. C. Andersens tid - før 1900

I Eilschous Boliger kan gæsterne om sommeren og op mod jul snakke med præsteenken og hendes datter om dengang den unge H.C. Andersen var daglig gæst.
Eilschous Boliger var en slags socialt boligbyggeri for fattige kvinder af stand.

I en by på størrelse med Den Gamle By boede der i 1800-tallet omkring 700 mennesker, 150 køer, 50 heste, 100 svin samt får, gæs, høns, duer og bier.

Bygninger fra år 1550 til 1900
I den ældste del af Den Gamle By er bygningerne fra år 1550 til 1900. Tilsammen gendigter de historiske huse en dansk by, som den så ud på H.C. Andersens tid - med gader, stræder, baggårde, haver, boliger, værksteder og butikker.

Find genstande fra H.C. Andersens eventyr
Her er vaskepladsen fra eventyret ”Hun duede ikke”, her er rendestensbrættet fra ”Den standhaftige tinsoldat”, og her kan man se fyrtøjet fra H.C. Andersens mest berømte eventyr.

Digterens genboere
I Eilschous Boliger fra Odense, lærte drengen Hans Christian første gang om litteratur og teater af præsteenken madam Bunkeflod. I erindringsværket "Mit Livs Eventyr", fortæller H.C. Andersen om sine genboere: "De lode mig komme ind til sig, fik Godhed for mig, og jeg var hos dem den meste Tid af Dagen; dette var det første dannede Huus hvori jeg fandt et Hjem"

H.C. Andersen levede fra 1805 til 1875, og i den periode århundredet havde mange danske byer omkring 1000 indbyggere eller færre.  Kun København var en stor by med over 100.000 indbyggere. Husene i Den Gamle By stammer fra byer i hele Danmark.

Læs museumsdirektør Thomas Bloch Ravns artikel om Købstaden

Klunketid. Stuen fra 1890 er en overdådig blanding af stilarter, møbler, billeder, nips og stueplanter.

Fra middelalderen har bindingsværket været den almindeligste byggemetode i danske byer.

Møntmestergården er fra 1683 og er enestående velbevaret. Det er et bindingsværkshus, der er bemalet som et stenhus - i bedste barokstil.

I Borgmestergården udstiller Den Gamle By, hvordan velstående købstadsborgere boede fra 1600 til 1850. Her en senbarok alkovestue fra 1750.

Apoteket er fra midten af 1700-tallet og det ældste i Danmark. Mange af krukkerne indeholder gift. Tidens opfattelse var nemlig, at "med ondt skal ondt fordrives".

Håndværkere kender fif og kneb, der har været brugt i århundreder. De bruger traditionelle teknikker, som ellers er glemte. Her kalker mureren.