opener
Fortællingen om legetøj som propaganda er på weekendens program. Hør for eksempel om bilen, der er en hvas kommentar til en udskældt trafiklov i Berlin i begyndelsen af 1900-tallet. Den mekaniske pølsemager er tilbehør til en dampmaskine, der blev anset som belærende og opdragende legetøj til drenge.

Den Gamle By råder over et enormt antal genstande, og desværre er der ikke plads til at udstille dem alle.

I weekenden 28.-29. oktober hiver vi nogle af genstandene frem fra gemmerne og lader tre museumsinspektører fortælle om hhv. plakater, strik og legetøj. 

Det er gratis at være med, når entréen er betalt.

Hør hvordan en udstilling bliver til på Dansk Plakatmuseum
Mød museumsinspektør og leder af plakatmuseet Elsebeth Aasted Schanz. Hun står bag den aktuelle udstilling ”Hvad er Europa?”. Se mange af de plakater, som ikke blev valgt til udstillingen og hør hvorfor.

Samtidig er der udsalg på et bredt udvalg af postkort og plakater.

Fra strikkeklud til craftivism - strikkecafé og foredrag
Tag strikketøjet med, og hør to strikkeeksperter dele ud af deres viden i Entrécafeen. Der er mulighed for at købe kaffe og kage. 

Museumsinspektør Tove E. Mathiassen finder et udvalg af strik og strikkeredskaber frem fra samlingen og fortæller om strikkens udvikling fra strik som pigeopdragelse til hønsestrik som frigørende aktivitet. 

Ph.d. Thomas Palmelund fortæller om craftivism som politisk strategi.

Om legetøj som propaganda
Legetøj er miniatureudgaver af voksenverdenens genstande. Legetøj er dog ikke bare legetøj. Det er blevet brugt som propaganda, som opdragende elementer, som underfundige kommentarer til lov og ret, som undervisningsmateriale og meget andet. Museumsinspektør Jens Ingvordsen fortæller om det hele.

Det sker i weekenden 28. og 29. oktober

Om at skabe en udstilling på Dansk Plakatmuseum

Lørdag og søndag klokken 11-16

Sted: Plakatmuseet

Strikkecafe

Lørdag og søndag klokken 13-16

Sted: Entré Cafeen

Foredrag om strik og craftivism kl. 14  

Sted: Entré Cafeen

Om legetøjets funktion som propaganda

Lørdag og søndag klokken 12 og 14

Jens Ingvordsens foredrag varer cirka 45 minutter.

Sted: Gobelinsalen i Møntmestergården

Læs mere om weekendens arrangement