opener
Befrielsesdagene i Aarhus er omdrejningspunktet for arrangementet i Mathilde Fibigers Have den 4. maj. Det er gratis at deltage, dog koster byvandringen 50 kroner at være med i.

Kvindemuseet, Besættelsesmuseet og Aarhushistorier fejrer i samarbejde årsdagen for Danmarks befrielse. Alle er velkomne!

Det er gratis at være med til arrangementet. Dog koster det 50 kroner at være med på byvandringen med Doron Haahr.

’Besættelse og befrielse’ begynder klokken 16, men Besættelsesmuseet har gratis adgang fra klokken 11. Kvindemuseet er åbent fra klokken 10. Her betales entré.

Vær med, når krig og køn tages under kærlig behandling. Oplev traditionelt suppekøkken, boder, workshops, historiefortælling og asfaltbal med swingmusik. Prøv at smage erstatningskaffe og krisekage.

Ikke alle var glade

Om aftenen den 4. maj 1945 lød meldingen på BBC radio om den tyske kapitulation i Danmark. Den trådte dog først i kraft lørdag den 5. maj 1945 klokken 8 om morgenen. Men allerede den 4. maj festede det store flertal af befolkningen.

Det var dog ikke alle danskere, som jublede i befrielsesdagene. I løbet af maj 1945 blev tusindvis af stikkere, kollabotører og såkaldte tyskerpiger interneret af modstandsbevægelsen.

Program for aftenen

16 - 20.30: Besættelsesbazaren er åben i haven: boder, mad, workshops, historiefortælling

16.30: 1. byvandring: De første majdage i Aarhus ved Doron Haahr fra Aarhushistorier - byvandringer i Aarhus. Turen varer cirka en halv time og begynder ved Kvindemuseets hovedindgang. Prisen er 50 kroner, der betales kontant eller per mobilepay.

17.00: Minitour på Besættelsesmuseet ved museumsinspektør og leder af museet, Søren Tange Rasmussen.

17.15: Minitour på Kvindemuseet ved museumsinspektør Julie Rokkjær Birch.

17.30: Foredrag om befrielsen ved Søren Tange Rasmussen. Foregår i haven eller Kvindemuseets café afhængigt af vejret.

18.00 - Suppekøkkenet åbner i haven eller Kvindemuseets café afhængigt af vejret.

18.00: Swingmusik og asfaltbal i haven

18.30: 2. byvandring: De første majdage i Aarhus ved Doron Haahr. Turen varer cirka en halv time og begynder ved Kvindemuseets hovedindgang. Prisen er 50 kroner, der betales kontant eller per mobilepay.

19.00: Minitour på Besættelsesmuseet om ’Stikkeren Grethe Bartram’ ved Søren Tange Rasmussen.

20.00: Fortælling om ’Tyskertøser’ ved museumsleder af Kvindemuseet, Merete Ipsen i haven eller Kvindemuseets café afhængigt af vejret.

20.30: Finale – Befrielsen. Optagelsen ”Her er London” afspilles. Herefter swingmusik og asfaltbal.

Det er gratis at være med. Det koster dog 50 kroner at deltage i byvandringerne, ligesom man skal betale for suppe.