opener

Så lykkedes det at få rejst de første mursektioner til huset fra Hjørring. Murerformand Hans Bendix Weiss var både lettet og lykkelig, da onsdagens anstrengelser var vel overstået. Alt klappede efter den plan han og resten af holdet havde lagt. Facaderne til gade- og gårdsiden står nu på sikkert fundamentet, og når mursektionerne er befriet for beskyttende plader og skinner, er det tid til at mure gavlene. Her bruger murerne genbrugssten fra den oprindelige bygning. Når bjælkelaget til førstesalen er lagt, er håndværkerne klar til at hejse flere mursektioner. Og så bliver det for alvor en udfordring at få modulerne til at passe sammen. For da Den Gamle By hentede Hjørring-huset var huset skævt, og så skal det naturligvis også genopføres skævt her.

Se indslag fra TV2 Østjylland fra en spændende dag på byggepladsen