opener

Den Gamle By søger frivillige

Den Gamle By søger historieinteresserede og engagerede personer, der har lyst til at være værter og historieformidlere for museets gæster. Det drejer sig om interiørerne i Møntmestergården, Schous Sæbehus, Telefoncentralen, Broderiboden, 1974-lejlighederne i Tårnborg og Havnegade, Konditoriet og udstillingerne på Besættelsesmuseet.

Endvidere søger vi muntre pølsemænd med god fysik til at stå for salget i vores pølsevogn.

Til Plakatmuseet søger vi frivillige med sans for orden og systematik til registrering af plakater.

Læs mere om de forskellige områder på: 

www.besaettelsesmuseet.dk/

www.dengamleby.dk/planlaeg-besoeg/mad-og-drikke/

www.dengamleby.dk/viden/

www.dengamleby.dk/viden/udstillinger-og-samlinger/ 

Frivilligt arbejde udføres en dag om ugen og en weekenddag efter aftale. På Besættelsesmuseet binder man sig dog kun til seks dage om året – og pt. søger vi specifikt folk til lørdage og søndage.

Som frivillig opnår man div. goder som fribilletter, rabat på køb i Den Gamle Bys butikker, deltagelse i arrangementer af faglig og social karakter mv.

Er dette noget for dig, så send en ansøgning til frivilligkoordinator Anki van Dassen aml@dengamleby.dk senest d. 13. oktober 2016.