Den danske juls historie - en mosaik

1625 - Jul i renæssancen
Hos den velhavende købmands familie var julen hellig, så Christian IVs pragtbibel lå fremme på bordet.
Samtidig fejrede familien lysets snarlige komme med rigeligt mad og drikke.
I julen stod der altid julekage eller hvedebrød og øl på bordet. Ellers bestod julemaden af risengrød, med smørklat i et ridset kors, skinke, blodpølse, grønkål og æbleskiver.
Det var husets herre der delte julegaverne ud. Familiemedlemmerne fik for eksempel en sølvmønt, en sølvske, et bæger eller en ring.
Tjenestefolkene fik en julekage eller et julebrød.
Julenat sov hele husstanden i stuen, hvor de strøede halm for at dele leje med Frelseren.

1723 - Julestue
Julestuerne var legegilder, som man skiftedes til at holde hver anden eller tredje aften og nat hele juletiden. Maden betød mindre end legene. Til gengæld drak man tæt.
Deltagerne underholdt sig med sange, lege eller små komedier. Bro, Bro Brille er opstået som en juleleg.
Legene kunne være vovede, og som Holbergs borgmester Jeronimus siger i det samtidige stykke Juule-Stuen: "Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stabelen på en julestue, så var jeg en rig mand."
Som et af højdepunkterne kom julebukken forbi. Jo mere julebukken skræmte og fornærmede, des bedre blev han trakteret med kager, nødder og øl. Til sidst fik bukken nok og forsvandt - og så forestillede man sig, at den tog alt det onde med sig. 

1850 - Jul i frugtbarhedens tegn
Juleaften hos en farvermester i en stor provinsby.
I ærbødighed for jomfrufødslen satte træerne frugt julenat. Derfor var æblet populær julepynt på de tidlige juletræer. Typisk et rødt pigeon-æble.
Juletræer blev almindelige hos velstillede borgere mellem 1810-1840, men omkring 1850 var traditionerne omkring juletræet ikke helt faldet på plads endnu.
Farverens juletræ var pyntet med lys i alle farver, komiske papfigurer, guldæbler og vindruer - lutter symboler på frugtbarhed. Træet står på et bord i en blomstrende skovbund dækket af mos med kunstige sankthansorme, mariehøns og frøer.
Gaverne kunne være pjattegaver, som man trak lod om: Murbrokker med en opdigtet antik baggrund, en snustobaksdåse, en stor tysk nøddeknækker formet som en soldat eller en danserinde i et papirsslot.

1864 - Peters Jul i Købmandsgården
Købmandsgårdens indretning er i julen inspireret af juleklassikeren Peters Jul skrevet og tegnet i 1863 af brødrene Krohn.
Omkring 1800-tallets midte skete et skred i den gamle fordeling, hvor det var de voksne familiemedlemmer, der gav gaver til børnene. Nu begyndte børnene også at give julegaver til famliens voksne. Ofte gaver de selv havde lavet. Det kunne være en pibesnor af perler til faderen, eller en trøster (nakkepølle) til familiens gamle bedstemor.
Maden spillede stadig en vigtig rolle. Og borgerskabets faste julemenu: Risengrød og gåsesteg afløste 1600-tallets flæskemad.
Læs mere om Peters Jul i Købmandsgården

1895 - Jul i klunketiden
Skrædderens hjem var indrettet i klunkestil, og stilens hang til det overlæssede gik igen på juletræet. Kurve og kræmmerhuse var fyldte med konfekt, og som noget nyt blev træet pyntet med kugler og farvestrålende figurer i glas, der blev importeret fra tyske fabrikker i Thüringen.
Som noget nyt begyndte man i slutningen af 1800-tallet at pakke gaverne ind. Drengene drømte ofte om en dampmaskine. Pigerne ønskede sig dukker og et dukkehus.
Skikken med julekort vandt frem efter 1880, og skålen på det ovale bord er fyldt med kort.

1929 - Julen blev kommerciel
Hos cykelsmeden var juletræet sat på sybordet af hensyn til den knebne plads. Træet er pyntet med fehår.
Julen blev mere kommerciel. Det var nu normalt, at børn skrev særlige ønskesedler, måske med et varekatalog som inspirationskilde.
Adventskransen var også en nyskabelse.  
Selvom den første adventskrans blev tændt i Sønderjylland omkring 1910, så vandt kransene først udbredelse under Anden Verdenskrig, så når der er en adventskrans i cykelsmedens stue, er det fordi, familien var med på noderne.
Biblen spejder man forgæves efter i stuen. Familien klarede sig med at høre juleaftens gudstjeneste i radioen.
Julebukken, der havde været forsvundet fra den danske juletradition i 200 år, er nu indvandret fra Sverige. Nu ikke længere som inkarnationen af det onde, men som en harmløs dekorationsdukke af halm.

1974 - Jul i gademiljøet
De lysende granguirlander, hang på tværs af gaden. Nu var det nemlig strøgforeninger og handelsstandsforeninger, og ikke den enkelte butiksindehaver, der sørgede for julepynt i gaderne. Guirlanderne var enten af plastik eller ægte gran med lysende plastikhjerter eller lanterner. Juletræer med elektriske lys var ofte placeret oven på butikkernes baldakiner. Nisser, julekugler, kringler og mekaniske udstillinger pyntede i butikkernes vinduer.