• en.gif
dgb_greypipe.gif
dgb_printerikon.gif
dgb_logo.png

 

 



 


19. marts - 24. juni klokken 10-17

 

25. juni - 7. august klokken 10-18

Vi har åbent hele året - se alle åbningstider

Del |

Den danske juls historie - en mosaik

Oplev hvordan julen har set ud de seneste 400 år i mere end 50 julepyntede interiører. Fra 14. november 2015 til 3. januar 2016.

Overalt møder I den historiske jul i Den Gamle By. Fra julebordet hos den rige købmand i 1625 over klunketidens overpyntede juletræ i 1895 og til 1970'ernes lanterner og plastikguirlander i gadebilledet.
De tidligste syv tableauer findes i Borgmestergården. Lige fra Renæssancen, hvor julen ikke så ud af så meget, til 1850 hvor julen lignede Peter Fabers jul i Højt fra træets grønne top.  
Læs nedenfor om nogle enkelte nedslag i julehistorien.Der er mange flere. 

1625 - Jul i renæssancen

Renæssancens jul var en kombination af religiøs fest og ædegilde.

Hos den velhavende købmands familie var julen hellig, så Christian IVs pragtbibel lå fremme på bordet.
Samtidig fejrede familien lysets snarlige komme med rigeligt mad og drikke.
I julen stod der altid julekage eller hvedebrød og øl på bordet. Ellers bestod julemaden af risengrød, med smørklat i et ridset kors, skinke, blodpølse, grønkål og æbleskiver.
Det var husets herre der delte julegaverne ud. Familiemedlemmerne fik for eksempel en sølvmønt, en sølvske, et bæger eller en ring.
Tjenestefolkene fik en julekage eller et julebrød.
Julenat sov hele husstanden i stuen, hvor de strøede halm for at dele leje med Frelseren.

1723 - Julestue

Julestuerne var legegilder, som man skiftedes til at holde hver anden eller tredje aften og nat hele juletiden. Maden betød mindre end legene. Til gengæld drak man tæt.
Deltagerne underholdt sig med sange, lege eller små komedier. Bro, Bro Brille er opstået som en juleleg.
Legene kunne være vovede, og som Holbergs borgmester Jeronimus siger i det samtidige stykke Juule-Stuen: "Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stabelen på en julestue, så var jeg en rig mand."
Som et af højdepunkterne kom julebukken forbi. Jo mere julebukken skræmte og fornærmede, des bedre blev han trakteret med kager, nødder og øl. Til sidst fik bukken nok og forsvandt - og så forestillede man sig, at den tog alt det onde med sig. 

Til venstre Julebuk og rumlepotte. Til højre Helligtrekongerslys. I delingspunktet indstøbte man lidt sort krudt. Når lyset Helligtrekongers aften gik ud med et knald, var julen slut.

1850 - Jul i frugtbarhedens tegn

Træet er pyntet med symboler på frugtbarhed.

Juleaften hos en farvermester i en stor provinsby.
I ærbødighed for jomfrufødslen satte træerne frugt julenat. Derfor var æblet populær julepynt på de tidlige juletræer. Typisk et rødt pigeon-æble.
Juletræer blev almindelige hos velstillede borgere mellem 1810-1840, men omkring 1850 var traditionerne omkring juletræet ikke helt faldet på plads endnu.
Farverens juletræ var pyntet med lys i alle farver, komiske papfigurer, guldæbler og vindruer - lutter symboler på frugtbarhed. Træet står på et bord i en blomstrende skovbund dækket af mos med kunstige sankthansorme, mariehøns og frøer.
Gaverne kunne være pjattegaver, som man trak lod om: Murbrokker med en opdigtet antik baggrund, en snustobaksdåse, en stor tysk nøddeknækker formet som en soldat eller en danserinde i et papirsslot.

1864 - Peters Jul i Købmandsgården

Købmandsgårdens indretning er i julen inspireret af juleklassikeren Peters Jul skrevet og tegnet i 1863 af brødrene Krohn.
Omkring 1800-tallets midte skete et skred i den gamle fordeling, hvor det var de voksne familiemedlemmer, der gav gaver til børnene. Nu begyndte børnene også at give julegaver til famliens voksne. Ofte gaver de selv havde lavet. Det kunne være en pibesnor af perler til faderen, eller en trøster (nakkepølle) til familiens gamle bedstemor.
Maden spillede stadig en vigtig rolle. Og borgerskabets faste julemenu: Risengrød og gåsesteg afløste 1600-tallets flæskemad.
Læs mere om Peters Jul i Købmandsgården

1895 - Jul i klunketiden

Illustreret Tidendes julenummer lå fremme ligesom Blæksprutten, der udkom første gang i 1880 under navnet Oldfux. I 1889 blev titlen ændret til Blæksprutten.

Skrædderens hjem var indrettet i klunkestil, og stilens hang til det overlæssede gik igen på juletræet. Kurve og kræmmerhuse var fyldte med konfekt, og som noget nyt blev træet pyntet med kugler og farvestrålende figurer i glas, der blev importeret fra tyske fabrikker i Thüringen.
Som noget nyt begyndte man i slutningen af 1800-tallet at pakke gaverne ind. Drengene drømte ofte om en dampmaskine. Pigerne ønskede sig dukker og et dukkehus.
Skikken med julekort vandt frem efter 1880, og skålen på det ovale bord er fyldt med kort.

1929 - Julen blev kommerciel

Juletræet 1929 med fehår stod på et bord i den lille stue.

Hos cykelsmeden var juletræet sat på sybordet af hensyn til den knebne plads. Træet er pyntet med fehår.
Julen blev mere kommerciel. Det var nu normalt, at børn skrev særlige ønskesedler, måske med et varekatalog som inspirationskilde.
Adventskransen var også en nyskabelse.  
Selvom den første adventskrans blev tændt i Sønderjylland omkring 1910, så vandt kransene først udbredelse under Anden Verdenskrig, så når der er en adventskrans i cykelsmedens stue, er det fordi, familien var med på noderne.
Biblen spejder man forgæves efter i stuen. Familien klarede sig med at høre juleaftens gudstjeneste i radioen.
Julebukken, der havde været forsvundet fra den danske juletradition i 200 år, er nu indvandret fra Sverige. Nu ikke længere som inkarnationen af det onde, men som en harmløs dekorationsdukke af halm.

1974 - Jul i gadebilledet og i hjemmet

Den Gamle Bys 1970'er bydel begynder at tage form.

I modsætning til tidligere var der kommet godt med julepynt ud i gaden i 1974. Strøgforeninger og handelsstandsforeninger bekostede julepynten, som kunne bestå af granguirlander i plastik eller ægte gran med lysende plastikhjerter eller lanterner. Juletræer med elektriske lys var ofte placeret oven på butikkernes baldakiner, og butikkernes vinduer over gerne overlæssede med nisser, julekugler, kringler og mekaniske udstillinger.                                                             Der var stor forskel på, hvordan julen blev fejret i hjemmene i 1974. I det politisk bevidste kollektiv er oppyntningen på et absolut minimum, mens der i kernefamilien er lagt mange kræfter i det smukt pyntede juletræ, gaveindpakningen og småkagebagningen. Og selv om frk. Sneum bor alene, så har hun alligevel et lille juletræ på bordet, og portvinen står klar, hvis der skulle komme fremmede.