opener

Hvad er Europa? Plakater fra en verdensdel

Ny udstilling åbner på Dansk Plakatmuseum 16. juni 2017. 


Hvad er Europa? Hvad er det de enkelte lande slår sig op på? Hvordan afspejler deres folkekarakter og historie sig i plakaterne? Og hvad er det de gerne vil sige om sig selv? Det fortæller de europæiske plakater bl.a. noget om.

Der findes 55 lande i Europa – lige fra bittesmå stater til gigantiske områder. Fra hvert af disse lande har Dansk Plakatmuseum valgt to plakater. Den ene plakat er af ældre dato fra perioden mellem 1910 og 1970, mens den nyere plakat stammer fra efter 2000 eller fra 1990´erne. 

Historien om det enkelte land fortælles dels ud fra de to valgte plakater, dels ud fra de begivenheder, der har udspillet sig i tidsrummet mellem de to plakater og hvor spændvidden imellem dem og ændringen i deres udtryk fortæller om landets udvikling. 

Plakaterne rummer alle genrer.