opener

Huset Fortæller

Huset Fortæller er en permanent udstilling, der viser fire historier om et hus og dets beboere - både mennesker og småkravl. Her kan man se, hvordan huset blev flyttet fra Hjørring og genopført i Den Gamle By

Udstillingen viser også, hvilke byggematerialer et hus består af, hvordan der ser ud under gulvbrædderne og bag tapetet. Du kan også se en kavalkade af nogle af de mange bygningsdele, man ikke kan undvære i sit hjem.Måske bliver du overrasket over, hvilket kryb og kravl der findes i møbler og vægge.Du kan selv prøve at gøre kål på klædemøl og kigge i en 3D-kikkert og se frugt i forrådnelse. 

Museets fagfolk har fået enestående ekspertise i at flytte et etagehus i sektioner. Den Gamle By er det eneste museum i verden, der flytter store huse på den måde.

For første gang i museets historie viser vi en udstilling, hvordan murere, tømrere, bygningsarkæologer og andre fagfolk arbejder, når et hus skal dokumenteres, skilles ad og genopføres. I film og billeder kan gæsterne se, hvordan husets indre omhyggeligt bliver fjernet og ydermurene skåret i sektioner.
 
Udstillingen Huset Fortæller er indrettet i Hus fra Hjørring

Man er aldrig alene i "Huset Fortæller". Du kan møde både borebiller, væggelus og møl, når du går rundt i stueetagen. Hvem kan finde rotten, der gemmer sig, og hvem tør møde edderkoppen?
Hør beretninger fra husets oprindelige beboere fra Hjørring og få et indblik i husets historie. I udstillingen Huset Fortæller indgår en film baseret på interview med de tidligere beboere, hvor et par af dem også er født i huset. Desuden kan man se en model af huset og baggården, hvor børnene i huset legede.
Vi viser, hvordan Den Gamle By udvælger, nedtager og henter et helt hus og genopfører det ned til mindste detalje. Den Gamle By er det eneste museum i verden, der flytter store huse på den måde. For første gang i museets historie viser en udstilling, hvordan murere, tømrere, bygningsarkæologer og andre fagfolk arbejder, når et hus skal dokumenteres, skilles ad og genopføres.