opener

Havedage

På Den Gamle Bys havedage 25.-28. maj er der noget for både nye og garvede haveinteresserede. Udover en sansemættet oplevelse i de historiske haver kan man få ideer til årets blomstrende bede og urtehave. Besøg også børneaktiviteterne i Renæssancegården.

Til Havedage i Den Gamle By får du mulighed for at tale med museets gartnere og få ideer til, hvad der skal plantes af blomster og grønt i haven eller i altankasserne. Der tilbydes gratis rundvisninger i Den Gamle Bys smukke historiske haver og du kan opleve røgtning af bistader. Der er salg fra Handelsgartneriet og stader i Bendtsens Pakhus.

Der er spændende foredrag om tilblivelsen af Den gamle bys historiske haver og Urban Gardening, byernes nye haver. Foredragene holdes på 1. sal i Bendtsens Pakhus. 


Besøg også børneaktiviteterne i Renæssancegården
Titel: Lad det spire og gro …
Sted: Renæssancegården
Tidspunkt: 11-16

Kom og lav dine egne små urtepotter af avispapir, plant et par frø og lad dem spire og gro og vokse op til en flot plante. Der er mange forskellige slags frø, og du kan lære noget om både frø og planter.

Du kan også lave flotte, dekorative gnidetryk af blomster og planter, som kan bruges til billeder og postkort.

Det foregår alle dagene kl. 11-16. pris per deltager: 20 kr.


Program for Havedage

  • Plante og frø-salg ved drivhusene, fokus på ældre arter,
    klokken 10-17  
  • Børneaktiviteter i Renæssancegården (evt. udendørs i renæssancegårdens gård) - Gnidetryk og plant et frø, klokken 11-16  
  • Foredrag med Tove E. Mathiassen i Bendtsens Pakhus 1. sal (25.-26. maj) De historiske haver,
    klokken 12 og 14  
  • Foredrag ved Bente Møller Holm i Bendtsens Pakhus 1. sal (27.-28. maj) Urban Gardening,
    klokken 12 og 14 
  • Haverundvisninger af gartnerne. En tidsrejse, så man ser de mest spændende planter op gennem tiden,
    klokken 13 og 15  
  • Røgtning af bier. Biavlerforeningen, fortæller om bier og DGBs honning gennem tiden,
    klokken 14-15     
Plant et frø - børneaktivitet i Renæssancegården.
Plante- og frøsalg ved drivhusene.