• en.gif
dgb_greypipe.gif
dgb_printerikon.gif
dgb_logo.png

Åbningstider

 

Indtil 10. august klokken 10-18

 

11. august - 14. november klokken 10-17

 

Vi har åbent hele året

Da Gnags skrev rockhistorie i Feedback Studiet

Gennem 35 år var adressen Haraldsgade 27 i Viby helt central i det danske musikliv. Pladeselskabet Genlyd Grammofon og indspilningsstudiet Feedback voksede ud af rockgruppen Gnags’ musikerkollektiv i huset. Musikfolk strømmede til, og Haraldsgade blev et hit.

Af journalist Dorte Søholm

Toget buldrer forbi lige uden for muren. Så det var ikke det mest oplagte sted at placere en støjfølsom virksomhed som et lydstudie. Men med effektiv isolering gik det alligevel. Og det gik jo sådan set rigtigt godt. Feedback studiet fik op gennem 80’erne og 90’erne status som et af landets førende. Stedet virkede som en magnet på rockbands fra hele Danmark og blev en katalysator for det professionelle musikmiljø, som i 80’erne blomstrede i Aarhus. Men tiderne og teknologien ændrede sig. I  sensommeren 2011 blev huset solgt, og studiet lukkede endegyldigt.

Øvelokalet i Gnags-kollektivet udvikler sig til studie

Jacob Riis-Olsen og brødrene Peter A. G. og Jens G. Nielsen. Billedet er fra 60'erne.

Hele rockeventyret begyndte i 1971, da tre unge mænd fra Skjern, brødrene Jens og Peter A. G. Nielsen og Jacob Riis-Olsen, ved hjælp af et banklån købte en villa i Haraldsgade i Aarhus-forstaden Viby. Her indrettede de kollektiv, og keyboard-spilleren Ivan Sørensen og guitaristen Per Chr. Frost kom til. 

I begyndelsen af 1970’erne var studiebranchen meget monopoliseret. Alt skete i København. Her indspillede Gnags også sine to første plader i Rosenberg-studiet i 1973 og 1974. Men det var dyrt. De fornuftige og økonomisk bevidste vestjyder i Gnags fandt det naturligt at starte deres eget studie.

”Vi havde jo både et øvelokale og en turbus fyldt med teknisk grej, som vi brugte, når vi spillede live”, husker Gnags-guitaristen Jacob Riis-Olsen, som med tiden skulle blive eneejer af studiet.

Så da Gnags i januar 1976 var klar til at indspille sin tredje plade, ”Det er det”, gik de i gang i øverummet hjemme i Haraldsgade. Der blev brugt samme primitive teknik, som The Beatles anvendte først i 60’erne: To store båndoptagere, hvor så meget som muligt skulle indspilles ud i en køre.

Pladeselskabet Genlyd Grammofon opstår

Rockband på landevejen - omkring 1980.

10-12 mennesker boede permanent i huset i Haraldsgade – musikerne, deres kærester og eventuelle børn - foruden to store hunde. I 1974 havde musikerkollektivet stiftet pladeselskabet Genlyd Grammofon, fordi de stod med en indspillet plade, som ingen rigtigt var interesseret i at udgive. Og med en gæld på 40.000 kroner til det københavnske studie.

”Ved den første Gnags-plade var vi på kontrakt med Johnny Reimar. Den solgte meget godt, så vi tænkte ikke videre over det, men gik bare i gang med den næste plade for egen regning i Rosenberg-studiet i København. Det var dyrt! Og da vi var færdige, var Reimar og hans Magnet Music ikke interesserede. Så vi måtte gøre noget. Vi skulle bare have den der plade ud så hurtigt som muligt. Vi var ikke glade for at skylde penge - vi er jo fra Vestjylland”, smiler Jacob Riis-Olsen.

Gnags og hippie-ånden

Men initiativet med at starte pladeselskab og studie passede også godt ind i tidens værdisæt og hippie-kulturen, som Gnags var optaget af. Det lå i tidsånden, at man tog afstand fra det kommercielle. Savage Rose brød også i 1971 med den musikindustri, som ville presse dem ind i et kommercielt gennembrud i USA.

”Vi ville selv have check på de ting, der skete. Der var ikke nogen, der skulle spinde klingende mønt på vores arbejde”, sagde Gnags i et interview med musikbladet MM (nr. 5) i 1977.

Orkestret Alrune Rod, som Gnags følte sig åndeligt beslægtede med, havde i begyndelsen af halvfjerdserne grundlagt pladeselskabet Mandragora. Men de havde ikke rigtigt noget distributionsapparat. Det havde til gengæld det alternative venstrefløjsselskab Demos, men de var mest interesseret i musik med mere agitatoriske tekster end Gnags’. Så de unge vestjyder kastede sig selv ud i forretningslivet og fik hen ad vejen lavet fornuftige aftaler med de store distributører. Man prøvede sig frem og fik efterhånden indsigt i det skattetekniske og forretningsmæssige.

I begyndelsen havde Genlyd bare et beskedent skrivebord i kollektivets fællesstue, men snart voksede pladeselskabet, der blev ansat folk, og Gnags købte et hus mere i Haraldsgade.

Gnags sætter gang i musikmiljøet

Også Feedback Studiet voksede, og udstyret blev mere og mere omfattende. Andre musikere kom til og begyndte at indspille, når Gnags ellers var hjemme. ”Fra 1975 til 1980 arbejdede vi uafbrudt. Vi havde også lange turnéer i Tyskland og Schweiz, og så gik vi ind imellem i studiet 2-3 måneder. Når vi var væk, skete der ikke noget i studiet, for alt udstyret var jo med på turné”, husker Jacob Riis-Olsen.

I 1977-78 blev Gnags’ gamle øvelokale med æggebakker på væggene ombygget til et top-professionelt studie med efter amerikansk forbillede med ophængte gummivægge, støddæmpet gulv og en 24 spors båndoptager. På grund af jernbanen i baghaven blev der ikke gået på kompromis med lydisoleringen. En ny stor lydpult kom til i starten af 80’erne, og der var gang i butikken. Studiet var i brug døgnet rundt.

Gnags’ aktiviteter i Haraldsgade blev igangsættende for aktiviteter i hele Aarhus. Byen fik via dynamoerne i Viby efterhånden sit helt eget miljø med oplæring af dygtige lydfolk, teknikere, scenegrej, lys og lyd-udstyr.  Andre så, hvad Gnags gjorde og tænkte, at rockmusik og studiearbejde måske ikke var så uopnåelig en verden, som det før havde været. 

Haraldsgade 27 gennem tiden

1971 Gnags etablerer kollektiv i Haraldsgade 27 i Viby ved Århus
1974 Gnags starter pladeselskabet Genlyd Grammofon
1976 Gnags starter indspilningsstudiet Feedback
1990 Pladeselskabet Genlyd sælges til tyske BMG
1999 Feedback studiet sælges til Jacob Riis-Olsen
2011 Jacob Riis-Olsen lukker studiet og sælger Haraldsgade 27

Hør lydklip

Genlyd Grammofon

Gnags-guitarist Jacob Riis-Olsen fortæller om starten i 1974. 2.25 min.

Gnags-guitaristen Jacob Riis-Olsen fortæller om etableringen af pladeselskabet Genlyd Grammofon i 1974. Varighed 2.25 minutter.

Kaos og kollektiv

Gnags var kaos, der fungerede, siger lydtekniker Tom Andersen. 2.26 min.

Lydtekniker Tom Rønlov Andersen fortæller om, hvordan han kom til Feedback fra Skanderborg-studiet ”New Sound Recording”, som lukkede. Og om hvordan alt hos Gnags var kaos. Men det fungerede.

Indspilning på to spor

I 1976 optog Feedback Studiet med simpel teknik, fortæller Jacob Riis-Olsen. 2.23 min.

Afrika-sangen

Lydtekniker Tom Andersen mixede ”Giv en hånd til Afrika” i 1985. 1.19 min.

Lydtekniker Tom Rønlov Andersen fortæller om indspilningen af indspilningen af støtte-pladen ”Giv en hånd til Afrika” i Feedback-studiet i 1985

Plads til begejstring

Tom Andersen om samarbejdet med den excentriske reggae-producer Karl Pitterson. 2.37 min.

Natsession med sydstatsmusikere

Halløj i studiet da Lasse & Mathilde indspillede med Dr. John. Jacob-Riis Olsen fortæller. 1.41 min.

Kollektiv ledelse i Gnags

Det hele kørte kollektivt, og Gnags-medlemmerne skulle være enige, når der blev taget beslutninger eller foretaget investeringer som for eksempel købet af en ny stor mixerpult til halvanden million kroner i 1988. Der var ikke nogen direktør.  ”Nej, ikke mere end Peter AG. Hans ord vejede tungt”, husker Jacob Riis-Olsen.

Alt hvad Gnags og Genlyd tjente i de første år gik i en fælles kasse, og så fik hvert orkestermedlem udbetalt 2000 kr. om måneden. Resten blev investeret i fællesskabet – især studieudstyr, som havde en høj prioritet.

Lydtekniker Tom Rønlov Andersen, som i 25 år sad ved pulten i studiet, fortæller om samarbejdet med kollektivet Gnags: ”Det var det rene kaos. Der var jo ikke nogen chef, og den der råbte højest, fik ret. Men jeg trivedes med det. Gnags kunne godt lide, når tingene gik hurtigt, og jeg var ret hurtig.”

Men grundigheden var også vigtig, fortæller Jacob Riis-Olsen: ”Jeg er old school. For mig er det vigtigt, at basisoptagelsen er i orden, at mikrofonen er placeret rigtigt, og at rummet har den rigtige akustik. Det er de unge ligeglade med i dag. De teknikere, der har været her, har haft de samme værdier omkring god lyd, som vi står for”.

Fuldt hus i Feedback til Afrika-pladen

Feedback trak stort set alle danske musikere til Viby de næste 20 år. ”Bortset lige fra Kim Larsen. Ham lykkedes det desværre aldrig at lokke herover”, siger Jacob Riis-Olsen.

Det helt store rykind kom i 1985, da Afrika-støttepladen blev indspillet. Tom Andersen husker stemningen:

”Optagelsen foregik over en uge. Først blev musikken lavet – Nanna, Kim Sagild og nogle af Gnags-musikerne var her og indspillede. Derefter var der så vokal-indspilninger. Det var varmt ad helvede til. Der var hedebølge, og der var videohold med lamper og ingen aircondition. Men det var også sjovt med de mange musikere, som var her samtidig. De, der sad udenfor, kunne lytte med, når vi optog, så den fik en ekstra tand i studiet”.

Nye tider med digital studie-teknik

Fra midten af 80’erne og frem til midten af 90’erne havde Feedback sin storhedstid. Der blev i perioder arbejdet i toholds-skift, og fire faste studieteknikere plus to-tre løst ansatte passede de mange kunder i butikken. Kunstnere som Thomas Helmig, Søs Fenger, Henning Stærk, Lis Sørensen, Poul Krebs og Johnny Madsen udsendte plader, som solgte rigtigt godt. Plader som alle var optaget i Haraldsgade. 

I 1990’erne blev studieteknikken digital, og så ændredes kravene til et godt studie. Alle kunne nu indspille derhjemme med en computer, og det gik ned ad bakke for de store professionelle studier.

Jacob Riis-Olsen, som have købt studiet studiet i 1999 ærgrer sig over udviklingen. ”I dag sidder de unge bare med en computer og måske et keyboard og fodrer maskinen med lyde. Det var jo utænkeligt her. Men sådan et studie som Feedback er blevet en dinosaur, som er på vej til at uddø.” 

Med udgangen af 2011 lukkede Feedback studiet, og en æra i dansk musik sluttede.

Grupper og kunstnere som har indspillet i Feedback Studiet

Under Byen, Efterklang, Murder, Peter Sommer, Marybell Katastrophy, Maria & Metammit, Tina Dickow, Howe Gelb, Powersolo, Thomas Helmig, Gnags, Henning Stærk, Søs Fenger, Johnny Madsen, TV2, Lis Sørensen, Nice Device, Allan Olsen, Poul Krebs, Cut’n Move, Nick Kershaw, Kevin Welch, Steelpulse,
Sko & Torp, Michael Falch, Unleashed Power, Caroline Henderson, George Zamfir, Bamse, Mek Pek, Kongehuset, Lene Siel, Her Personal Pain, Zikaza, Kaare Norge, Fielfraz, PS12, Picnic, Shirtsville, Michael Teschl, Sticks’n Fire, Kaya, Devakant, De Nattergale, Nice Little Penguins, Scream, Bazar, Troels Trier/Rebecca Brüel, Lasse & Mathilde, Delta Cross Band, Dalton, Back To Back, Michael Learns To Rock, Skagarack, Elisabeth, Souvenirs, Poul Halberg, Rishi, Lars H.U.G., Johsua, Anne Dorthe Michelsen, Lars Lilholt, Kristian Lilholt, Lars Muhl, Chris C, Tim & Gordon, Under, Nevergreen, Grass Skirt, Tina Siel, Julie Michelsen, BeePop, Junior, Carsten Knudsen, Dawn, Karen Busck, Amazing Jay, Spar To, Soulwire, Jette Torp, Michelle, Pocket Life, The Burning Primitives, Tordenkaffen, Naked Fish, Marie Frank, Ember, Static & Natill, Jascha Richter, Per Moeller, Dr John, Carpark North, Popfilter, Kvaeg, Barcode, Illdisposed, Villa, Mika Vandborg, Marvellouz, Grope, Kenneth Thordal.

Kilde: Feedback Studiets hjemmeside

Peter A. G. Nielsen

C. V. Jørgensen og Nanna Lüders

Kim Sagild

I studiet i Haraldsgade

Anne Dorte Michelsen

Bamse

Donna Cadogan og Frede-Fup

C. V. Jørgensen

Tom Rønlov Andersen og Kim Sagild

Gitte Naur og Allan Mortensen

Henrik Strube og Sanne Salomonsen

Henning Stærk

Studiet

Jacob Riis Olsen

Jens G. Nielsen

Thomas Helmig

Jesper Bay

Lars Muhl

Leif Sylvester Petersen

Lise Dandanell

Jesper Mardahl

Lis Sørensen

Marie Bergman og Lars H.U.G.

Mek Pek

Michael Falch

Sangerinder i studiet

Michael Elo

Mona Larsen

Per Frost

Poul Halberg

Sanne Salomonsen og Mats Ronander

Søs Fenger

Steffen Brandt

Nanna Lüders

Se musikernes egne polaroid fotos fra indspilningen af Afrika-sangen i Feedback-studiet i 1985.