opener

Kom og vis din bil frem

Den Gamle By vil igen i år hylde de gode gamle køretøjer når der afholdes ”Fart på”
2. og 3. juni 2018. 

Den Gamle By inviterer dig til at komme og fremvise din veteranbil, veteranmotorcykel, veteranknallert eller veterancampingvogn fra før 1940 i museets unikke historiske omgivelser, når der er ”Fart på” 2. og 3. juni 2018.

Den Gamle By følger op på sidste års succes ved at udvide dagene til også at gælde for knallerter og campingvogne. I den Gamle Bys 1974-kvarter vil der være biler fra perioden 1940-1983. På torvet i byens ældre del vil der være biler fra perioden 1900-1939. Gamle redningskøretøjer fra Falck vil være placeret langs med åen og knallerterne, som skal være fra før 1984, vil kunne beundres lidt længere nede ad gaden. På festpladsen vil man kunne se Campinglivets glæder fra dengang solen altid skinnede om sommeren.

Vi håber at du vil være med til at gøre dagene bedre ved at vise dit veterankøretøj frem.

Praktisk information

Der er plads til ca. 20 biler og motorcykler fra perioden 1940-1983 lørdag 2. juni
og samme antal søndag 3. juni.

Der er plads til ca. 25 biler og motorcykler fra perioden 1900-1939 lørdag 2. juni
og samme antal søndag 3. juni.

Der er plads til ca. 5 campingvogne lørdag 2. juni og samme antal søndag 3. juni.
Der vil være mulighed for at overnatte i campingvognene fra lørdag til søndag.

Der er plads til ca. 25 knallerter lørdag 2. juni og samme antal søndag 3. juni.

 

Køretøjerne skal stå i Den Gamle By i tidsrummet 10-17.

Tilmelding

Har du et af de ovennævnte køretøjer, som du gerne vil vise frem, så send en e-mail til fartpaa@dengamleby.dk og tilmeld dig med navn og telefonnummer, oplysninger om hvilket køretøj, du kommer med, årgang på køretøjet og hvilken dato, du ønsker at deltage. 

Chauffør og én passager kommer gratis ind i Den Gamle By, den dag man er tilmeldt. Den Gamle By giver derudover to fribilletter, som man kan benytte på dagen eller gemme til senere brug i 2018. Fribilletterne gælder dog ikke i juli og december. Den Gamle By giver desuden to madpakker pr. køretøj samt kaffe og kage på dagen.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er fredag 3. april. Da vi gerne vil vise stor mangfoldighed af køretøjer, kan det blive nødvendigt at afvise enkelte køretøjer, hvis der bliver tilmeldt for mange af samme type. Alle vil få be- eller afkræftet deres deltagelse senest 16. april. Tilmelding er bindende, da der er tale om et arrangement, som Den Gamle By annoncerer med.