opener

Jazzbar Bent J

Jazzbar Bent J var ikke blot et legendarisk værtshus i Aarhus med stamgæster, bartendere og billige guldbajere. Det var også en institution i det danske jazzmiljø takket være indehaveren Bent J. Jensen, som brændte for jazzen.

Jazzbar Bent J set udefra. Rød baldakin og skilt med Jazbarens navn Bent J
Jazzbaren Bent J i Den Gamle By.

Siden Jazzbaren Bent J åbnede i Aarhus i 1973, formåede indehaveren Bent J. Jensen at tiltrække de bedste danske jazzmusikere samt nogle af de største internationale jazznavne til stedets beskedne 57 m2. Efter 35 år valgte Bent J. Jensen at lukke stedet i 2008.

Jazzbaren er genskabt i Den Gamle Bys 1974 bydel. En unik dansk jazzhistorie fra Aarhus er bevaret og fortalt. Man kan nu se, hvordan mennesker mødtes i slutningen af det 20. århundrede for at lytte til jazzmusik - præcis som Bent J. Jensen ønskede det. På udvalgte tidspunkter er der betjening i baren, ligesom der lejlighedsvis arrangeres live-jazz.

Fredagsjazz på Bent J

Hver fredag fra den 2. september til og med den 16. december er der jazzmusik på Bent J fra klokken 14-17. 

Den første fredag i hver måned er jamsession. Der er skiftende musikere - du kan få mere at vide om programmet på Bent J Facebookside.

Til fredagsjazz er der også servering i baren fra klokken 13 til 18. 

Jazzbar Bent J indendøre. Barlokale med siddepladser på aflange bænke
Nogle af siddepladserne i det 57 m2 store lokale.

Sorthvidt foto med Bent J. Jensen og verdensberømt trompetist Harry "Sweets" Edison
Bent J. Jensen (tv.) kunne tiltrække nogle af de største verdensstjerner. Den verdensberømte trompetist Harry "Sweets" Edison (mf.) har spillet på Bent J flere gange.
Jazzbar Bent J i Den Gamle By med nutidig jazzkoncert
Arrangementer med live-jazz annonceres på Den Gamle Bys hjemmeside.
Sorthvidt foto med jazzkoncert i det oprindelige Bent J
Der var ofte fuldt hus til jazzkoncerterne i det lille tilrøgede lokale.

Jazzbar Bent J

Jazzbar Bent J lå i Nørre Allé 66 i Aarhus. Men efter 35 år valgte indehaveren Bent J i 2008 at lukke stedet og overdrage sit livsværk til Den Gamle By.

Straks efter lukningen rykkede Den Gamle Bys medarbejdere ind og foretog grundige opmålinger af lokalet og indretningen. Genstandene blev registreret og nedpakket, og museets håndværkere nedtog så meget som muligt af det faste inventar – herunder baren, bordene og bænke.

Jazzbar Bent J i Nørre Alle 66 Aarhus

Jazzbaren er nu genskabt i Den Gamle By og fremstår i dag næsten som ved åbningen i 2008.