• en.gif
dgb_greypipe.gif
dgb_printerikon.gif
dgb_logo.png

 

 



 


19. marts - 24. juni klokken 10-17

 

25. juni - 7. august klokken 10-18

Vi har åbent hele året - se alle åbningstider

Del |

Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014

Nephew er et af de nyere bands fra Aarhus, som har opnået stor succes. Her er de på Grøn Koncert i 2006. Grøn Koncert er i øvrigt også "født" i Aarhus. Foto: Jacob Boserup.

Udstillingen ’Aarhus rocks! Byen og musikken 1960-2014’ fortæller pop- og rockmusikkens historie i Aarhus fra 1960’erne og frem til i dag.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med både musikere, roadies, branchefolk og helt almindelige koncertgængere.

Aarhus rocks! er kulminationen på en indsamlingskampagne, som Den Gamle By har gennemført som bymuseum for Aarhus i 2013-2014.

Vi indsamler fortsat effekter, så historien om byen og dens musik kan blive dokumenteret og bevaret for eftertiden. Kontakt os på mail@dengamleby.dk, hvis du har noget, du gerne vil donere til vores samling.

 

Historien om byen og dens musik

I 1980'erne tiltrak Gnags' pladeselskab Genlyd og Feedback-studiet musikere fra hele landet. Kulminationen var indspilningen af Afrika-sangen i 1985.
Gruppen Taurus blev dannet i 1973 og spillede symfonisk rock og sang på engelsk. Efter et par udskiftninger i besætningen i 1975 bestod Taurus af de fire musikere, som siden 1981 har været kendt som TV-2.

Bamses Venner, Shit & Chanel, TV-2, Thomas Helmig, L.O.C., Nephew, Tina Dickow – listen over markante rock- og popstjerner, der har haft Aarhus som udgangspunkt, er lang.

At byen har fostret så mange stjerner er ikke tilfældigt, men skyldes i høj grad de kreative musikmiljøer, som har eksisteret i Aarhus siden de første pigtrådsmusikere greb en elektrisk guitar i begyndelsen af 1960’erne.

Det er hele denne historie der udfoldes på en underholdende udstilling, hvor der både er mulighed for at synge med på kendte Aarhus-hits, genopdage glemte hits, bands og spillesteder - og måske opdage nye aspekter af byens musik gennem tiden.

1980'erne - og de andre årtier
Det var ofte aarhusianske musikere, solister og bands, der i 1980’erne bidrog til den nationale rytmiske ”sangskat”. Og det i en grad, så byen fik status af Danmarks nye rockhovedstad.

Fortællingen om den aarhusianske rockguldalder i 1980'erne fylder fortsat meget i danskernes og især aarhusianernes bevidsthed. Men også i tiden helt frem til i dag har Aarhus haft et aktivt, kreativt og levende musikmiljø, som er langt mere internationalt orienteret end nogensinde før.

Aarhus-rockens historie på Facebook

”Aarhus Rocks! er en aktiv og involverende måde at formidle vores nyere kulturhistorie på. Det gælder både selve udstillingen og den måde, udstillingen er skabt på.

Ved at invitere alle interesserede til at bidrage til udstillingen og være med til at fortælle historien, har Den gamle By opbygget en stor viden om det aarhusianske musikliv gennem mange årtier. På facebook-siden Aarhus-rockens historie, har alle kunnet kommentere på projektet og dele både viden og fotos.

Facebook-siden fortsætter gennem hele udstillingsperioden som en platform for projektet, hvor alle interesserede fortsat kan bidrage, ligesom udstillingens projektleder, Museumsinspektør Lisbeth Skjernov, vil dele nogle af de mange historier, der er kommet ind, og som der måske ikke er plads til i udstillingen. Dermed kan der også indsamles materiale til fremtidige udstillinger og projekter.

Gruppen Daisy var den første Aarhus-gruppe, der brød igennem internationalt. De fik en uges airplay i Radio Luxemburg i 1969. Lars Muhl, som spillede orgel i Daisy, har doneret gruppens debutsingle.
Peter AG giver den gas på forsiden af det første nummer af Gaffa fra 1983. Gaffa opstod i Aarhus og er siden blevet det førende musikblad i norden.
Powersolo er et af de Aarhus-bands, som har turneret allermest i udlandet de senere år. Forsanger Kim Kix har udlånt sin gamle psychobilly-jakke til Den Gamle Bys udstilling.

Se indslag på TV2 Østjylland:

Nordea-fonden støtter udstillingen 'Aarhus rocks! 1960-2014'