Aarhus-ruten i Den Gamle By

Købmand og rådmand Poul Pedersen Skriver opførte i 1593 en stor købmandsgård på hjørnet af nuværende gade Borgporten og Badstuegade. Det fremgår af inskriptionen på porthammeren, bjælken over porten.  Med sit svære egetømmer, udskæringer og sin konstruktion er huset en fornem repræsentant for renæssancens bindingsværk.  I 1946 blev knap halvdelen af den lange længe, der lå langs Badstuegade, genopført i Den Gamle By. På gårdsiden er der adgang til rummene på første etage fra en udvendig svalegang, en såkaldt ”hængende svale”, der er den ældst bevarede svale af den konstruktion i Danmark. Gården huser i dag blandt andet museets undervisningsafdeling.

Borgmestergården blev opført i 1597 på hjørnet af Lille Torv og Immervad. Bygningen er en af de bedst bevarede købmandsgårde fra renæssancen og var med sin centrale placering et vigtigt handelssted i byen. I 1907 skulle huset rives ned. Men Den Gamle Bys grundlægger Peter Holm overbeviste Landsudstillingens komite om, at Borgmestergården skulle være det historiske omdrejningspunkt i den prestigefyldte Landsudstilling, der skulle afholdes i Aarhus to år senere. 
Flere af de købmænd, der boede i gården gennem tiden, var også borgmestre, og derfor fik den gamle købmandsgård navnet Borgmestergården. Bygningen blev genopført på udstillingsområdet og i sommeren 1909 besøgt af mere end 100.000 gæster. Efter Landudstillingen blev Borgmestergården flyttet til sin nuværende plads og åbnede i 1914 som den første bygning i Den Gamle By. I Borgmestergården er der i dag to udstillingsforløb: Originalt interiør fra en købmandsgård fra slutningen af 1700-tallet, og en kavalkade over borgerlige boliger fra cirka 1600 til 1850.
Læs mere om Borgmestergården

Vest for den middelalderlige købstad, ved det nuværende Vester Allé lå Aarhus Mølle, der var opført i 1200-tallet. Møllen blev drevet med vandkraft indtil den i 1861 gik over til dampkraft.  Møllens bygninger er løbende renoveret og nye er kommet til indtil mølledriften ophørte i 1903.
I 1846 overtog Andreas Weis Aarhus Mølle og foruden at være en driftig forretningsmand var han meget kunstinteresseret.  Desuden skabte han sammen med hustruen Bertha Weis et samlingssted i hjemmet for det aarhusianske kulturliv. Her kunne borgerskabet møde flere af landets bedste kunstnere og byens borgere musicerede i stuerne. Efter møller Weis' død i 1889 overtog sønnen Ernst Weis møllen.  Han og fru Wilhelmine Weis blev boende i møllen, indtil hun, som den sidste døde i 1926. De havde testamenteret møllens bygninger til Den Gamle By. Her blev stuehuset fra omkring 1700 genopført sammen med maltmøllen fra 1782 og de bag ved liggende staldbygninger fra 1600-tallet. Møllekomplekset stod færdigt i 1928 og huser i dag museets administration og flere værksteder.

I 1723-25 byggede købmand Hans Buchtrup gården på nuværende Frederiksgade 81. Det var lige indenfor det plankeværk, der omgav byen indtil midten af 1800-tallet og tæt ved byporten til indfaldsvejen fra syd.  Købmandsgården fungerede som et vigtigt handelssted. Her kom bønderne ind til byen for at sælge deres produkter, især korn og købe hvad de ikke selv kunne producere på gården.  Mod slutningen af 1800-tallet forsvandt den handel mellem land og by, der i århundreder havde været grundlaget for købmandsgårdene velstand og de store købmandsgårde forsvandt fra bybilledet.
Fra 1863 til 1920 ejede S.M. Holst gården. Han var i 1896 medstifter af Korn- og Foderstofkompagniet og det var KFK, der i 1920 overtog gården. På købmand Holsts 100 årsdag i 1937 blev gården overdraget til Den Gamle By.  I 1942 stod gården genopført i Den Gamle By med et tofløjet forhus med bolig og butik og et baghus, der blandt andet rummer vognport, lager og stald.
I dag kan publikum opleve en købmandsgård, som den kunne se ud i 1860'erne.
Læs mere om Købmandsgårdens butik

Huset var oprindelig en del af en stor købmandsgård, der blev opført i Vestergade 23 omkring 1750. I 1818 blev huset indrettet til borgerskole for børn og unge i Vor Frue Sogn, først for både drenge og piger, men fra 1847 til skolens ophør i 1890 kun en pigeskole. Bygningen blev i 1944 genopført i Den Gamle By og fortæller om 1800-tallets uldspinderier og dampvæverier. Det var indenfor tekstilindustrien , man i Danmark så den første egentlige industrielle udvikling med anvendelse af maskinkraft omkring 1850.

Toldboden lå oprindelig ved åhavnen, det vil sige et godt stykke op ad Aarhus Å, omtrent ud for Åboulevarden nr. 24 . Bygningen, der var opført omkring 1750 og indrettet til toldbod i 1760'erne, lå ud til åbredden og hvilede delvis på pæle ude i vandet. Det betød, at skibene kunne fortøje ved toldboden og få deres last fortoldet.  I 1838 indviedes en ny toldbod på sydsiden af åhavnen og tættere ved åmundingen. Samme år flyttede den gamle toldbod til Den Gamle By, med indretning fra 1850, der rummer udstillinger om toldvæsenets historie.

I januar 1973 blev Århus Kioskselskabs ældste telefonkiosk flyttet fra hjørnet af Tordenskjoldsgade og Peder Skrams Gade på Trøjborg til Den Gamle By. Kiosken stod oprindeligt på Skt. Clemens Torv, hvor den åbnede den 26. maj 1900. Den sekskantede bygning var tegnet af arkitekt Torkel Møller. Uret i toppen af kiosken med de fire gennemsigtige urskiver, der skulle være oplyst om aftenen, var et krav fra Byrådet. Telefonkiosker var noget nyt i bybilledet og som navnet siger tjente de som datidens telefonboks. Desuden kunne man købe aviser, blade, frimærker m.m., og der lå blandt andet vejvisere og rejselister fremme, som publikum kunne slå op i.
I dag står telefonkiosken i 1927-kvarteret på det nyanlagte Telefontorvet.
Se historiske billeder af telefonkiosken

Aarhus' store satsning var afholdelsen af Landsudstillingen for industri, håndværk og kunst  i sommeren 1909. Det store udstillingsområde syd for byen, i området på begge sider af Strandvejen  ved den nye sydhavn, rummede  foruden de mange udstillingspavilloner, en mønsterstationsby, den historiske borgmestergård og en folkepark med en afrikansk landsby. I én af pavillonerne havde Politiken en lokal redaktion og trykkeri. Herfra udgav de avisen, Udstillingsbladet, som abonnenter gratis fik med avisen mandag, onsdag og fredag og som blev solgt fra pavillonen. Den er tegnet af Anton Rosen, der var hovedarkitekt til Landsudstillingens bygninger, og lå i området, hvor Strandparken ligger i dag. Efter udstillingen blev den runde bygning flyttet til Nærum i Nordsjælland, hvor det tjente som feriekoloni og marketenderi i en kolonihaveforening. Pavillonen blev genopført i Den Gamle By i 2010.
Læs om, hvordan Landsudstillingen i 1909 blev startskuddet til Den Gamle By

I 1961 åbnede Helmer Laursen fotoforretning på Tordenskjoldsgade 33. Den fik navnet Fotoborgen, fordi den lå på Trøjborg. Han drev butikken indtil den lukkede i 2009. Samme år skænkede han butikkens facade til Den Gamle By og han deltog aktivt, da facaden i 2010 blev sat op på den bygning i Den Moderne By, der i dag rummer Dansk Plakatmuseum og Kunstkammeret med sølv, porcelæn og ure.
Fotoforretningerne var i 1960’erne og 1970’erne kendetegnet ved en overflod af varer: Kameraer, smalfilmere, diasprojektorer, filmfremvisere, stativer, splejseudstyr, mørkekammerudstyr, objektiver og elektronblitz. Det er et tidstypisk træk, at reklameplakaterne ofte havde letpåklædte kvinder som blikfang.
Se før og nu billeder af Fotoborgen