opener

Kom til livejazz i weekenden på Bent J. Saxofonisten Finn Odderskov og pianisten Niels Erichsen er gamle kendinge i det århusianske jazz-miljø. Sammen med bassisten Peter Friis har de dannet en ny trio, der fortolker kendte jazz-standards og swing-numre med enkelte afstikkere til latin og danske folkemelodier.

Tilsammen har de tre musikere spillet i utallige sammenhænge:

Finn Odderskovs saxofon har bl.a. været hørt i Peder Pedersens Bigband, Klüvers Bigband og Bourbon Street Jazzband. Desuden som side-man med bl.a. Ben Webster, Charlie Shavers, Clark Terry og Bud Freeman.

Niels Erichsen har bl.a. spillet med Finn Ziegler, Jesper Thilo og Scott Hamilton.

Peter Friis spiller med Trio Before og som side-man med bl.a. med Jesper Thilo, Mads Mathias og James Sampson.

Tidspunkt: klokken 14 og 15.30
Varighed: 45 min pr. sæt

Udskænkning af Den Gamle Bys julebryg på fad.